Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser

Bagmandspolitiet har rejst tre nye sigtelser i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Samtidig er en mellemleder i Atea blevet suspenderet.

Ateas anmeldelse af en tidligere betroet medarbejders påståede tyveri af kundedata har udløst flere sigtelser i sagskomplekset omkring den såkaldte bestikkelsessag.

Samtidig har Atea i forbindelse med sagen valgt indtil videre at suspendere en mangeårig medarbejder, som i forbindelse med det påståede tyveri angiveligt har overskredet sine beføjelser. 

Chefen for Bagmandspolitiet (SØIK), Morten Niels Jakobsen bekræfter overfor Computerworld, at to personer er blevet sigtet i forbindelse med tyverianmeldelsen, ligesom der er rejst sigtelse mod et selskab. Han bekræfter samtidig, at politiet i forlængelse af anmeldelsen fra Atea har gennemført ransagning på mindst en adresse.

Bagmandspolitiets chef ønsker dog ikke at sætte navn eller tilhørsforhold på de nye sigtelser. Men ifølge Computerworlds oplysninger er også den suspenderede Atea-medarbejder nu blandt de sigtede.

Stjal kundeoplysninger

På et pressemøde tidligere i dag beskrev Ateas koncernchef Steinar Sønsteby, hvordan den betroede medarbejder i perioden fra september til december 2014 blandt andet har stjålet komplette oversigter over kunder, prisoplysninger, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde. Oplysningerne er ifølge Atea givet videre til firmaet 3A-it, som blev stiftet i januar i år.

Det er uklart, om de lækkede oplysninger er blevet udnyttet til at vinde det store it-udbud i Region Sjælland, som i sommer udløste hele sagen om bestikkelse.

Et centralt punkt i sagen er en famøs rejse til Dubai i november 2014. Her deltog to nu tidligere medarbejdere i Region Sjælland og Rigspolitiet sammen med en Atea-direktør og to tidligere Atea-direktører.

Kort efter turen til Dubai stiftede de tre Atea-folk 3A-it, og Atea mener, at rejsen til Dubai i realiteten blev brugt som forberedelse til at 3A-it skulle vinde det kommende it-udbud i Region Sjælland, som også Rigspolitiet havde planer om at tilslutte sig.

Læs også:

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere