Artikel top billede

Stor undersøgelse: Her er de mest solide bærbare computere

Se hvilke computere, der er mest solide - og hvilke der er mest skrøbelige.

Apples Macbook Air er den mest pålidelige bærbare computer på markedet i dag.

Det konkluderer en undersøgelse foretaget af amerikanske Consumer Reports, hvor 60.000 brugere er blevet spurgt ind til deres computerkøb og efterfølgende oplevelse af produktet - inklusive eventuelle fejl.

Den ultra-lette bærbare fra æblefabrikken har en estimeret fejlrate på syv procent inden for de første tre år, viser undersøgelsen.

Det skriver PCworld.com.

Apples anden bærbare computerserie, den noget dyrere Macbook Pro, går estimeret i stykker i ni procent af tilfældene inden for de første tre år.

Samlet set ligger Apple på en fejlrate på 10 procent, hvilket er den laveste af alle bærbar-producenterne.

Apples bærbare computere går således mindre i stykker end Windows-baserede computere, og det er på trods af, at en Apple-computer i gennemsnit bliver brugt tre timer mere om ugen end en Windows-pc.

Billig Windows-PC = oftere i stykker

Undersøgelsen fra Consumer Report viser, at Windows-bærbare i langt højere grad går i stykker for forbrugeren på den ene eller anden måde.

Samsungs bærbare - som ikke længere sælges i Europa - har for eksempel en fejlrate på 16 procent inden for de første tre år, mens HP, Dell, Acer, Asus, Lenovo og Toshiba ligger imellem 18 og 19 procents fejlrate.

Dog har hver producent også en model, som i mindre grad går i stykker end de andre fra producenten.

Lenovos Thinkpad har for eksempel en fejlrate på 15 procent - tre procentpoint mindre end dets gennemsnit.

Dyre i reparation

Alt taler dog ikke for, at du straks skal suse ud og købe en Macbook Air.

Samtidig med at Windows-enheder gennemsnitligt er noget billigere end Apples Macbook-computer, så koster det også markant mere for forbrugeren, når en Macbook så går i stykker.

En reparation af en Apple-computer koster over tre gange så meget, som at reparere en Windows-computer - op imod 2.000 kroner mere.

Læs også: Test: Her er den tyndeste bærbare til den laveste pris




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel