Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Microsoft frigiver sin egen JavaScript-motor som open source. Nu vil alle kunne se og skrive i koden.

Microsoft vil inden for den næste måneds tid frigive koden til selskabets Chakra JavaScript-motor, som selskabet blandt andet anvender i Edge-browseren.

Koden ChakraCore bliver gjort open source under GitHub-platformen, skriver Microsoft i en blog-post.

Microsoft har haft sin egen JavaScript-motor siden 2008, hvor selskabet besluttede sig for at udvikle en selvstændig motor, da selskabet kunne se, at JavaScript-kodesproget blev mere og mere afgørende for internet-anvendelsen - både når det gjaldt web, apps, cloud-tjenester, NoSQL-databaser og så videre.

Chakra findes i mange Windows-applikationer i både Xbox, mobiltelefoner og Windows-styresystemerne.

Ifølge Microsofts egne målinger er Chakra langt hurtigere end lignende motorer i Googles Chrome, Mozillas Firefox og i Internet Explorer 11.

ChakraCore vil i første omgang kun kunne anvendes til Windows, når den bliver 'open sourcet' til januar.

Det er imidlertid planen, at anvendelsen skal udvides til at dække også andre platforme hen ad vejen.

Hjertet i open source

"Communitiet er hjertet i ethvert open source-projekt, og vi ser frem til, at communitiet kloner repositoriet, inspicerer koden, bygger på den og bidrager med nyt fra ny funktionalitet til test og bug fixes," lyder det fra Microsoft.

Microsoft har i de seneste par år bevæget sig hastigt ind på open source-området - blandt andet som led i selskabets strategi om at brede sig ud på alle de områder, hvor brugerne måtte være.

Det er således blot et par måneder siden, at Microsoft lancerede et Linux-baseret styresystem, som selskabet havde bygget helt fra bunden, nemlig Azure Cloud Switch, som du kan læse mere om her.

Tidligere har selskabet bidraget aktivt til Linux-kernen, ligesom selskabet for et stykke tid siden officielt kom med den engang aldeles utænkelige besked om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere