Artikel top billede

Snart udløbsdato for notebook-computere med snurrende harddiske? Det kunne noget tyde på

Både pris-udvikling og salgs-statistikker peger i samme retning: Der er ikke meget fremtid tilbage for bærbare computere med snurrende harddiske.

Fortsætter den nuværende prisudvikling kan det meget vel være slut med bærbare computere udstyret med en snurrende harddisk som lagermedie om et par år.

I stedet vil din bærbare computer være udstyret med en skarp og slank SSD-disk som standard.

SDD-diskene er langt hurtigere, mindre støjende og forbruger mindre energi end de klassiske, snurrende harddiske.

Til gengæld er de i dag væsentligt dyrere end de snurrende diske, som i dag derfor som udgangspunkt anvendes i computere, som skal konkurrere på pris - hvilket er et vilkår i rigtigt mange markeder.

SSD er således i dag på mange måder forbeholdt bærbare computere i den dyre ende.

Men sådan vil det ikke blive ved med at være.

Alle priser falder

Det er en tommelfingerregel inden for økonomisk udvikling, at alle produkter fra de introduceres på et marked falder støt og stabilt i pris, indtil de er så billige, at de bliver regnet for at være gratis.

Den udvikling har vi set mange steder. Tænk blot på papir, kuglepenne, musik og aviser. Fidusen er selvfølgelig løbende at introducere nye produkter, som kan indsættes på markeder til en høj pris - der så hurtigt vil begynde at falde.

Samme udvikling ser vi inden for SSD, hvor producenterne konkurrerer på livet løs på at effektivisere og forbedre teknologier på en måde, der kan gøre produktionen billigere.

Samtidig er faldet i prisen på de snurrende harddiske, som har varet i stort set lige så mange år, som disk-typen har været på markedet, ved at nå et mætningspunkt: Priserne falder stadig - men nu kun langsomt - ligesom de reelt kun findes to top-leverandører på markedet, nemlig Western Digital og Seagate.

SSD er fortsat omkring seks gange dyrere end snurrende harddiske, hvis man kigger på rå pris per lagret gigabyte, men det tal ændrer sig ganske hurtigt.

TrendForce vurderer således over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at priserne per gigabyte vil ligge meget tæt på hinanden på de to lagertyper så tidligt som i 2018 - nemlig på godt fire kroner per gigabyte lagerplads.

Analysehuset Objective Analysis vurderer, at priserne vil krydse hinanden et år senere - altså i 2019 - men at det under alle omstændigheder vil ske inden for de kommende år.

Chippriser

En af de væsentlige grunde til, at prisen på SSD kan presses ned, er udviklingen på markedet for flash-hukommelses-chip, som jo er grundstammen i SSD-diskene.

Her har udviklingen indtil videre ført til eksempelvis fler-lags-chip (multi layer cell (MLC)). Producenter som

Intel og Micron arbejder endda på at udvikle 3D Nand Flash, som gør lagringen endnu mere effektiv.

Det kan du læse mere om her: Intel på vej med fem gange hurtigere SSD-drev - vil være klar allerede i 2016

Ifølge tal fra TrendForce kørte 21 procent af alle bærbare computere med SSD i 2014. Selskabet forventer, at det tal vil være steget til 42 procent i 2017, mens udbredelsen af snurrende harddiske i samme periode ifølge selskabet vil falde fra 79 procent til 58 procent.

Samme melding kommer fra Gartner, hvis beregninger viser, at der fra 2017 vil blive solgt flere SSD-baserede bærbare end harddisk-baserede.

Derfra er det kun et spørgsmål om tid, inden SSD vil blive standard-teknologien på markedet -fraregnet nogle specielle områder, hvor den snurrende harddisk og den forventeligt fortsat meget store lagerkapacitet vil kunne spille en rolle.

Vil SSD blive fremtidens standard i bærbare computere? Hvad taler for og hvad taler imod? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Store omvæltninger på storagemarkedet: SSD står til at vinde det hele

Test: Intel 750 top-SSD leverer absurd hastighed til din pc

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Stor test dræber sejlivet SSD-myte: SSD'er lever længere end du tror

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.