Artikel top billede

Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde

Hvis Rigspolitiets 19 år lange parløb med CSC skal have konsekvenser, skal det anmeldes til Klagenævnet for Udbud. Men branchen vil ikke lægge sig ud med en potentiel storkunde, og IT-Branchen mener, at medlemmerne selv må klare den sag.

Rigspolitiet har i 19 år set stort på reglerne for udbud og forholdt danske it-virksomheder muligheden for at byde på en række million-kontrakter.

I stedet har Rigspolitiet gang på gang fornyet kontrakterne med CSC, der senest i 2014 kunne indkassere en kontrakt på 24 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her

Sagen kan ende med at være ganske uden konsekvenser for Rigspolitiet. For ingen vil melde en potentiel storkunde til Klagenævnet for Udbud.

Computerworld har talt med flere kilder i it-branchen, som udenfor citat giver udtryk for, at man hellere vil sidde på hænderne og håbe, at en anden træder frem, end selv at anmelde Rigspolitiet - eksempelvis brancheorganisationen IT-Branchen.

Blandt de kilder, som gerne står frem, er der da heller ikke nogen særlig entusiasme at spore.

Skal gå til IT-Branchen

Hos CGI har administrerende direktør Martin Petersen ikke planer om at anmelde Rigspolitiets regelbrud.

Han mener, at brancheforeningen IT-Branchen er et naturligt forum for sager som denne.

"Det er en dialog, som jeg må tage med IT-Branchen. Det vil jo være naturligt, hvis medlemmerne diskuterer håndteringen af det her."

Og netop IT-Branchen er et godt bud på en anmelder. Som brancheforening er IT-Branchen ganske fri for bekymringer om forholdet til Rigspolitiet ved fremtidige udbudsrunder.

It-Branchen skal ikke have noget klinket

Men hvis danske it-virksomheder håber, at deres brancheforening skal komme til deres redning, skal de nok væbne sig med tålmodighed.

Administrerende direktør i IT-branchen, Birgitte Hass, kan nemlig ikke se, at det skulle være IT-Branchens opgave at blande sig i den slags.

"Det gør vores medlemmer absolut selv i den udstrækning, de finder det opportunt," lyder svaret fra Birgitte Hass.

Vi har talt med medlemmer af IT-Branchen, som gerne så, at I tog det på jeres kappe at anmelde Rigspolitiet til Klagenævnet for udbud. Hvad siger du til det?

"Vi tager dialogen internt"

Men kommer IT-Branchen til at tage det på sig for sine medlemmer at anmelde rigspolitiet til Klagenævnet for Udbud?

"Jeg er nødt til at sige, at vi tager dialogen internt, og vi har ikke nået at tage den endnu. "

Men hvornår tager I så den dialog?

"Det kan jeg ikke svare på. Vi tager dialogen internt."

Men er det rimeligt, at Rigspolitiet i 19 år forholder jeres medlemmer muligheden for at byde på kontrakter, som ifølge loven skal i udbud?

"Vi tager dialogen internt."

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra CSC og Rigspolitiet, men parterne stiller ikke op til interviews.

Du kan se de spørgsmål, som computerworld gerne vil stille CSC og Rigspolitiet her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er computerworlds spørgsmål.

Før Rigspolitiets radiotavshed lød forklaringen blandt andet, at CSC ikke havde leveret nok systemdokumentation til at Rigspolitiet kunne skrive udbudsmateriale.

Men den undskyldning er ikke brugbar.

Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis