Artikel top billede

Mozilla overvejer Thunderbirds fremtid: Skal mail-klienten leve eller dø?

Mozilla-organisationen overvejer mail-klienten Thunderbirds fremtid.

Det er flere år siden, at Mozilla-organisationen besluttede sig for at drosle kraftigt ned for udviklingen af mail-klienten Thunderbird for i stedet at lægge udviklings-ressourcerne over udviklingen af browseren Firefox.

Nu overvejer Mozilla at tage et skridt yderligere væk fra Thunderbird.

Mozilla-chef Mark Surman skriver, at Mozilla for tiden forhandler med 'mindst en organisation, der overvejer at understøtte Thunderbird' i fremtiden.

Desuden overvejer Mozilla at indføre en donations-ordning, hvor brugerne af Thunderbird bedes betale 'lidt' penge for brugen. Disse penge skal bruges til at holde Thunderbird-communitiet kørende.

Organisationens formand, Mitchell Baker, skriver desuden i en blogpost, at Thunderbird vil 'trives bedst,' hvis den adskilles helt fra Firefox - både når det handler om udviklingsressourcer og teknologi.

"Det nuværende setup er ikke stabilt, og vi bør begynde aktivt at kigge på, hvordan vi på en styret måde kan overgå til en fremtid, hvor Thunderbird og Firefix er separerede," skriver hun.

Ifølge hende er det vigtigt for Mozilla at sikre, at Thunderbird har det helt rigtige hjem i fremtiden - både 'juridisk og finansielt,' som hun skriver.

Forvirring

I dag er der ifølge hende en del forvirring i organisationen om fordelingen af udviklingskræfter.

Det betyder, at udviklere, der arbejder på Firefox, ofte er i tvivl om, hvor meget de egentlig skal arbejde på Thunderbird - og om de overhovedet skal arbejde på mail-klienten.

"Disse konkurrerende behov er ikke gavnlige for nogle af projekterne," lyder det fra formanden.

Ifølge hende mener et overvejende flertal i Mozilla, at fokus bør ligge på Firefox-browseren, som har en udbredelse, der gør, at den spiller en aktiv rolle i udviklingen af markedet.

Sådan en rolle er Thunderbird slet ikke i stand til at spille, skriver Mitchell Baker.

"I dag bruger Thunderbird-udviklerne meget af deres tid på at håndtere ændringer, der er blevet foretaget i Mozillas kernessystemer og -teknologier, mens Firefox-udviklerne fortsat betaler for at understøtte Thunderbird," skriver hun.

Mozilla besluttede i 2012, at organisationens primære produkt var Firefox.

Det førte til, at videreudviklingen af Thunderbird i praksis blev stoppet i organisationen, der overlod udviklingen af mail-klienten til et community af frivillige udviklere.

Beslutningen dengang skyldtes en erkendelse af, at webbaserede mail-klienter var fremtiden, mens de desktopbaserede klienter ikke havde noget solidt grundlag.

Desuden vurderede Mozilla, at Thunderbird faktisk fungerede ret godt, og at brugerne var tilfredse med omfanget af features i klienten, der altså dermed ikke behøvede den store videreudvikling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren