Artikel top billede

Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Der er et hav af valgmuligheder, når du skal købe ny computer og bærbar. Her er de fem grundregler, som du skal følge, hvis du skal gøre det bedste køb.

At købe en ny computer ikke bare lige til. Der findes et hav af computere på markedet, mange bedre end andre, og det er let at gå forkert og købe noget, som du fortryder senere.

Ligeledes er det også denne tid på året, hvor folk spørger dig, som har "IT" i din arbejdstitel om råd til, hvilken computer de skal købe.

Her kommer så fem grundregler, som du skal følge, når du skal vælge en ny bærbar computer.

Har du overhovedet brug for en computer?
Din første overvejelse bør ligge på, om du har brug for en ny bærbar computer, eller om du mere har brug for en tablet.

Hvis dit forbrug hovedsageligt ligger på forbrug - internetbrowsing, film, musik og lignende, skal du måske i højere grad kigge efter en tablet.

iPad Air 2 eller Sony Z5 Tablet er gode bud. Det er muligt at købe eksterne tastaturer til mange tablet-modeller, hvis du har brug for det.

En bærbar er i højere grad rettet mod det, som producenterne kalder for 'productivity' - altså på at producere dokumenter, indhold og lignende af den ene eller anden art.

Køb en model med mindst 4 GB ram
Hvis du har valgt at købe en bærbar computer, så kommer her den første grundregel:

Køb en model med 4 GB ram.

Du kan finde et hav af bærbare computere på markedet - ofte med en Atom-processor - som kun har 2 GB ram.

De fungerer udmærket, hvis du altså kun bruger et enkelt program ad gangen og kun få faner i din browser. Alt for hurtigt bliver det en tung og træls brugeroplevelse.

Gør dig selv en tjeneste og hold dig fra 2 GB ram-computere.

Har du råd til SSD så køb en 
Næste grundregel er at gå efter en SSD.

SSD står for Solid State Drive og er en lagerpladsenhed uden bevægelige dele til forskel fra en mekanisk harddisk.

Mekaniske harddiske larmer mere, bliver varmere, er større og går også lettere i stykker, hvis du skulle være så uheldig at tabe din computer.

Ligeledes er en SSD meget hurtigere og vil være en af de mest mærkbare dele i din computer.

Hvis du allerede har en computer, kan du med fordel udskifte din HDD til en SSD.

Du kan få inspiration til den operation her:

Vi skiftede ét stykke hardware - nu flyver fire år gammel computer som var den ny

En SSD resulterer dog også i, at en given computer stiger i pris, og der vil ofte være mere plads på en mekanisk harddisk (HDD). Ikke desto mindre er det de færreste, som fylder en SSD på 128 GB op, og gør du, så kan du købe en ekstern harddisk til dine film og billeder. Din computer-oplevelse bliver meget bedre af SSD.

Læs ikke kun én anmeldelse
Når du først har fundet en computer, som ser interessant ud, så husk at tjekke mere end én anmeldelse eller test af produktet.

Ja testredaktøren for Computerworld skrev lige, at du skal huske at kigge andre steder på nettet ud over her hos os, men research er en vigtig del af et køb.

Måske har vi fundet fejl ved produktet, som andre ikke har, eller også påpeger andre et specielt område, som du finder vigtigt.

Prøv den før du køber
Hvis du allerede har fundet din computer, så gør dig selv den tjeneste at gå ned i en butik og prøv den.

Hvad end det er hos en Elgiganten, Fona eller hos en anden forhandler, så er det vigtigt at have computeren i hænderne, så du kan få bekræftet potentielle minusser eller plusser fra anmeldelser.

Det er for eksempel meget individuelt, hvilke tastaturer folk kan lide, og om trackpadden god nok til dig.

Ikke mindst skal du også se om skærmen er god nok til dig. Forsøg altid at finde computeren i en fysisk butik.

Du behøver jo ikke at købe den der.

Hov! Hvad med processor, ram-type, grafikkort og... og... og...
Men hvad så med resten? Hvad med processoren?

Med mindre du har behov for en computer, som du skal kunne arbejde i tunge programmer på eller spille grafiske spil, så vil de fleste processorer være udmærkede - specielt hvis du alligevel har valgt en computer med SSD og over 4 GB ram.

Hvis du endelig vil have en hovedregel yderligere til den slags, så:

- Køb Intel.

- Core i5 er et sikkert valg. I3 kan være for svag og i7 er ofte alt for kraftig til dit forbrug.

- Hold dig fra Core M. Den har nogenlunde samme ydeevne som en Intel Atom-processor, lidt bedre batteri, men til en for høj pris.  

- Det samme med mærket af computeren. Om der står HP, Lenovo, Asus, Microsoft, Apple eller Acer på computeren, er langt hen ad vejen lige meget. De vil alle give en god brugeroplevelse. Ikke desto mindre kan du læse PCworld.coms tilfredshedsundersøgelse på de forskellige brands her.

Læs også: Fire dage med Surface Book: Det er en vild computer - men på flere områder fejler den alligevel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere