Artikel top billede

It-firmaer skriger på arbejdskraft - men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

De fleste i it-folk må bruge deres fritid på at bliver dygtigere. Kun hver sjette it-medarbejder får papir på, hvad de har lært ved at være på kursus, viser ny rapport.

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk - 77 procent - i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd

Mere end halvdelen af de adspurgte - 52 procent - fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

"Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet," siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt

Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

"Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model," siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

"Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid," siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

"It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre," siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: "Kritisk"

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere