Artikel top billede

Foto: skærmdump, Fona (Foto: Fona)

Danske elektronik-kæmper før Black Friday: Lige nu aner vi ikke, hvad vi har på tilbud fredag

Black friday er et cirkus af tilbud på alt fra smartphones til køleskabe. Du kan spare tusindvis af kroner, men det er ikke til at vide, hvor du kan købe til hvilken pris på fredag. For selv butikkerne ved ikke, hvad de skal sælge. Kom med ind i tilbudskrigens hemmelige verden.

'Black Friday' er efterhånden ved at blive en fast del af tilbudskalenderen.

Igen i år vil en lang række butikker forsøge at lokke med store rabatter på eftertragtede varer, og elektronik-kæderne er også med.

På hjemmesiderne lokkes der allerede med besparelser på mere end 50 procent, og dette skulle egentlig være en historie om de vildeste it-tilbud til 'Black Friday,' men det har vist sig at være nemmere sagt end gjort at få fat i de gode tilbud.

Læs også: Fortæl os, hvad du er interesseret i på Black friday

Ingen ved, hvad de skal sælge
Ingen vil nemlig underbydes af konkurrenterne.

Så efter en halv dags rundringning til pressefolk og salgschefer, hvor de, som faktisk svarede, alle holdt sig til spændende variationer over temaet "Vi vil ikke fortælle dig noget konkret, men det bliver vildt godt," stod det klart, at de fleste slet ikke ved, hvad der kommer på tilbud på 'Black Friday'.

Hos Proshop.dk er det kun en lille lukket kreds af marketingmedarbejdere og indkøbere, som ved, hvilke tilbud netbutikken åbner ballet med natten mellem torsdag og fredag.

"For at undgå, at der bliver snakket for meget, har vi besluttet at holde det i en lille gruppe. Det er nogle indkøbere og så os i marketing, der ved, hvilke tilbud vi kommer med," forklarer marketingschef Mikael Kolding.

Det kan virke som en lidt overforsigtig tilgang, men sammenlignet med konkurrenten Komplett.dk, er der nærmest tale om lemfældig omgang med statshemmeligheder.

"De eneste, som ved hvilke tilbud, vi kommer med på fredag, er de enkelte indkøbere, og de ved kun, hvilke tilbud de selv har købt til deres vareområde," lyder det fra brand og media manager hos Komplett, Morten Beutelmann.

Lige nu er der altså ikke en eneste medarbejder hos Komplett.dk, som kender alle tilbud. Det ændrer sig på torsdag.

"Torsdag formiddag er der én mand i hele virksomheden, som kender alle vores tilbud, og det er ham, som lægger dem op i systemet. Sidst på dagen er tilbuddene oversat til vores tre skandinaviske netbutikker, og så kender de to oversættere også alle vores tilbud."

Logisk set må lagermedarbejderne kunne komme med et kvalificeret bud på, hvad der kommer på udsalg, når hylderne pludselig bugner, men det er der også tænkt på.

Hos Proshop.dk kommer varerne ind som en del af den generelle polstring af varelageret til julehandelen, og på Komplett.dks lager er det endnu mere umuligt for nogen at lure sig frem til black friday tilbuddene.

"Vi bestiller jo varer hjem for op til tre måneder af gangen, så i varemodtagelsen ligner det jo bare et almindeligt indkøb, og selve vores lager er robotiseret," fortæller Morten Beutelmann.

Så hvis du vil vide, hvad der kommer af tilbud, må du pænt vente oppe ved din computer natten mellem torsdag og fredag. De fleste netbutikker lægger nemlig hårdt ud allerede ved midnat.

Læs også: Danske net-butikker i knæ på grund af Black Friday - Danskerne vælter ind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere