Artikel top billede

Mogens Elsberg bliver ny topchef for Bluegarden

Nye ejere kræver vækst og større overskud i lønadministrationsfirmaet Bluegarden. Ny mand i chefstolen er brancheveteranen Mogens Elsberg.

Den amerikanske kapitalfond Marlin Equity Partners indsætter Mogens Elsberg som øverste chef for de 550 medarbejdere i løn- og HR-administrations-firmaet Bluegarden - det tidligere Multidata.

Hans opgave bliver at gennemføre en turnaround, der kan realisere Bluegardens ambitiøse vækstplaner og øge selskabets markedsandele.

Oversat til klartekst betyder det flere kunder og bedre indtjening, efter at selskabet de seneste par år har stået i regnskabsmæssigt i stampe.

Mogens Elsberg fortæller til Computerworld, at hans opgave bliver at skabe "profitabel vækst" i Bluegarden-koncernen, som udover Danmark også opererer i Norge og Sverige.

"Bluegarden har et stort potentiale for at øge sin markedsandel. Både de nye ejere, jeg selv og organisationen tror på, at det kan lade sig gøre. Min opgave bliver især at sætte fokus på at udvikle en salgs- og kundeorienteret organisation," siger Mogens Elsberg.

Det er kun to måneder siden, at de nye amerikanske ejere overtog Bluegarden, der står for både software og services, som sørger for, at titusindvis af danskere får deres løn ind på kontoen hver måned.

Bluegarden har især godt fat i lønadministration for mindre og mellemstore virksomheder.

Selskabet blev oprindeligt skilt ud fra Nets i 2003 og var indtil fornylig ejet af blandt andet Nordea.

Med det nye job er fire måneders pusterum overstået for Mogens Elsberg, der i sommer vinkede farvel til jobbet som direktør i den cloud-baserede leverandør af regnskabssystemer e-conomic, efter at selskabet var blevet overtaget af norske Visma.

Han har desuden en fortid som top-direktør i GN Netcom, og før det havde han en international stilling i Microsofts ERP-forretning, ligesom han tilbage i 1990'erne arbejdede for IBM Global Services.

Læs også:

Milliardhandel: Danske e-conomic solgt for halvanden milliard kroner

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer