Staten får 106 millioner kr. for Orange

Den danske statskasse bliver tilført 106 millioner kroner, efter staten og de øvrige mindretalsaktionærer har begravet stridsøksen og solgt deres aktier til Orange. Socialdemokratiet betegner aftalen som "et knæfald".

106 millioner kroner var, hvad det lykkedes staten at vride ud af France Telecom-selskabet Orange, som i går offentliggjorde en aftale om at købe statens syv procent af det danske mobilselskab.

Prisen svarer til, at hele det danske Orange-selskab bliver vurderet til at være omkring en milliard kroner værd.

France Telecom må hoste op med en tredjedel af det beløb, fordi der også var institutionelle investorer med som mindretalsaktionærer i Danmark.

Benyttede ikke option

Staten havde en option på at sælge sine aktier for 100 millioner kroner for to år siden, som regeringen undlod at benytte sig af.

Til gengæld scorede den sidste år 152 millioner kroner på en sejr i en voldgiftssag mod France Telecoms internet-selskab, Wanadoo, som var løbet fra en aftale om at købe de danske internetaktiviteter.

Til gengæld havde staten og de øvrige mindretalsaktionærer rejst krav om i alt 946 millioner kroner, heraf 286 millioner kroner til den danske stat, i en ny voldgiftssag. De mente, at Orange var løbet fra sit løfte om at lukke den danske fastnetforretning.

Både den voldgiftssag og en anden retssag slår aftalen om at sælge aktierne en streg over, og på baggrund af de krav, som staten havde rejst, er Socialdemokraternes it-ordfører, Thomas Adelskov, skuffet.

- Efter min bedste overbevisning er der tale om et knæfald for Orange, siger han.

Thomas Adelskov påpeger, at finansminister Thor Pedersen (V) stillede flere penge til statskassen i udsigt, da han i 2002 undlod at benytte en option på at sælge Orange-aktierne for 100 millioner kroner.

- Jeg synes, at finansministeren bør være ekstremt skuffet. Det er samme beløb som for to år siden, og nu har vi blot haft to års usikkerhed om at få pengene ud, siger den socialdemokratiske ordfører.

Det er ikke lykkedes Computerworld Online at få en kommentar fra Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere