Artikel top billede

Her er it-chefens måske vigtigste opgave i det kommende år

2016 bliver et år, hvor mange it-chefer skal udarbejde og realisere digitale strategier for hele virksomheden - og hvor især kunden kommer til at spille en helt ny rolle.

2016 bliver året, hvor din virksomheds administrerende direktør for alvor forventer, at du driver virksomhedens digitalisering.

I det hele taget bliver digitalisering din helt centrale opgave.

Det skriver Forrester-rådgiver Sharyn Leaver i et blogindlæg, hvor hun forklarer, det indebærer et skift fra, at it-chefen eller CIO'en er en form for vicevært eller tilsynsfører til, at han eller hun i stedet indtager rollen som en ‘digital steward'.

Den moderne it-chef er klar til at hjælpe både forretningen og kunderne med digitale løsninger og projekter.

"I centrum for din digitale strategi er nutidens handlekraftige kunde, der forventer, at du er i stand servicere hende det øjeblik, hun har behov for det," skriver Sharyn Leaver fra Forrester.

"Vinderne i kundernes tidsalder vil indlejre det digitale i alle dele af forretningen, harmonisere den virtuelle oplevelse med butiks-oplevelsen og er i stand til hurtigt at reagere og skifte kurs efter kundens til- og fravalg."

Mangler en digital strategi

Den helt store udfordring for mange it-chefer er dog ifølge Forrester, at kun omkring hver fjerde virksomhed har en sammenhængende digitaliserings-strategi, der fokuserer på, hvordan digitale tiltag kan skabe værdi for kunderne.

"Det påhviler dig at levere den strategi. Som CIO er du nødt til at komme med et holistisk syn på den digitale transformation, der ikke bare handler om, hvordan din virksomhed kan udnytte ny teknologi til at skabe værdi for kunderne, men også hvordan dit team kan hjælpe med at drive synergier på tværs af kundeoplevelsen."

Læs også: Kæmpe undersøgelse afslører it-chefens helt store udfordring - og måden den skal tackles på

Sharyn Leaver anbefaler, at man som it-chef fokuserer på især seks elementer: struktur, talent, kultur, metrikker, processer og teknologi.

Samtidiig mener hun, at man med fordel kan udse sig nogle nøgleprojekter, man kan få succes med hurtigt - og dermed opbygge tillid i forretningen med.

Det indebærer en digital virksomhed

Anbefalingerne fra Forrester minder meget om de budskaber, Gartner er fremme med.

Den årlige CIO survey fra Gartner, hvor 2.944 it-chefer fra 84 lande har svaret på spørgsmål om deres prioriteringer i 2016, viste for nylig, at man som CIO bør sikre et skift til et moderne mindset, hvor det handler om at bygge fundamentet under fremtidens virksomhed.

"... det er tydeligt, at den digitale virksomhed er en realitet nu, og det forventes at være en signifikant del af det at opnå konkurrencemæssige fordele og differentiering ved hjælp af information og teknologi," forklarede Gartner.

Læs også: Gartner klar med ny hype cycle: Se de hotte og hypede trends her

Analysefirmaet vurderer, at mange virksomheder allerede er i gang med at gentænke deres forretnings- og driftsmodeller, og at en del af den bevægelse er, at vi ser færre fastlåste systemer og et øget fokus på platforms-tankegangen.

"En platform giver virksomheden et fundament, hvor ressourcer kan samles - nogle gange meget hurtigt og midlertidigt, nogle gange på en relativ fast måde - for at skabe værdi," lyder definitionen fra Gartner, der her taler om platforme i bredest mulige forstand, hvor det handler lige så meget som mennesker og kompetencer som teknologi.

Læs også:

Kæmpe undersøgelse afslører it-chefens helt store udfordring - og måden den skal tackles på

Gartner klar med ny hype cycle: Se de hotte og hypede trends her

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip - følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

To centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere