Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive: Du kan miste to tredjedele af din lagerplads

Onedrive skærer kraftigt ned på kundernes lagerplads. Ubegrænset lagerplads er fortid for betalende kunder, og gratister mister 75 procent af deres dataplads. Det hele skyldes en lille håndfuld kunder.

Et fåtal af betalende kunders adfærd kommer nu til at få betydning for næsten alle brugere af OneDrive.

Det skriver Microsoft i en blogpost på lagertjenestens hjemmeside.

Indtil nu har du som Office 365-abonnent kunnet få ubegrænset lagerplads i OneDrive, så du aldrig skulle bekymre dig om lagerplads igen, så længe du altså troligt betalte til Microsoft hvert år.

Det ændrer sig nu dramatisk, ligesom gratister bliver beskåret kraftigt.

75 TB er for meget af det gode

Ifølge blogpostet har enkelte betalende brugere smidt hele filmsamlinger og andet godt ud på deres bundløse OneDrive-konti.

Nogle brugere har haft helt op til 75 TB liggende i skyen. Det er små 14.000 gange mere end den gennemsnitlige OneDrive-bruger.

Det er for meget af det gode, mener Microsoft, der altså nu vil sætte begrænsninger på den mængde data, som kunderne kan have liggende.

"I stedet for ekstreme backup-scenarier ønsker vi at beholde fokus på at levere high-value produktivitet og samarbejds-oplevelser, som hjælper flertallet af OneDrive-brugere," skriver holdet bag OneDrive på hjemmesiden.

De brugere, som før havde ubegrænset plads, skæres nu ned til 1TB, men det er ikke det hele. For næsten alle brugere af OneDrive rammes af stramninger i lagerpladsen.

Brugere af OneDrives gratis tjeneste får deres lagerplads beskåret fra 15GB til 5Gb, ligesom de 15GB bonusplads til billeder forsvinder helt næste år.

Muligheden for at købe en konto med op til 200GB plads forsvinder også og bliver erstattet af en betalingsløsning med 50GB.

Et år til at redde dine data

Du har et år til at finde et nyt hjem til dine filer, hvis du selv står til at blive ramt af nedskæringerne, som bliver indført i begyndelsen af 2016.

Det er ikke første gang, Onedrive ændrer brugernes forhold. Det kan du læse mere om her.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere