Artikel top billede

Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc'er

Microsoft er på vej med automatisk opgradering til Windows 10 på Windows-computere, der kører med automatiske opdateringer i Windows Update. Det betyder, at langt de fleste pc'er automatisk vil få installeret Windows 10.

Microsoft vil til næste år begynde at downloade Windows 10 automatisk til alle Windows-computere, der har slået automatisk opdatering af alle anbefalede opdateringer til - hvilket tæller rigtigt mange Windows-brugere.

Selskabets Windows-chef, Terry Myerson, skriver i en blog (med titlen "Making it easier to upgrade to Windows 10'), at Microsoft planlægger at udrulle Windows 10 som en 'anbefalet opdatering' via Windows Update til næste år.

Det kommer til at ske efter, at Microsoft inden for kort tid i første omgang vil lægge Windows 10 ud som en valgfri opdatering i Windows Update til de mange brugere.

Det betyder med andre ord, at Windows 10 automatisk vil blive downloadet på Windows-pc'er, som har slået automatiske opdateringer til i Windows Update.

Det er tilfældet for de fleste, i det Microsoft anvender Windows Update til at udrulle alle nødvendige sikkerhedsopdateringer, der sikrer, at de enkelte computere altid er opdaterede og sikre.

Har tidligere skabt postyr

Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at Microsoft faktisk allerede var i gang med at tvangs-downloade Windows 10 på mange pc'ere i al hemmelighed.

Det skabte således en del opmærksomhed, da mange brugere pludseligt opdagede, at der i al stilhed var blevet downloadet en meget stor fil på deres computere i en ny folder med navnet '$Windows.~BT.'

Det kan du læse mere om her: I al hemmelighed: Microsoft downloader automatisk Windows 10 til din pc.

Det vil trods den automatiske download stadig være muligt for brugerne at fravælge Windows 10, inden den installeres på computeren, ligesom det er muligt at rulle opdateringen helt tilbage inden for de første 30 dage efter installeringen, hedder det.

Microsoft har hele tiden sigtet efter at udrydde de mange forskellige Windows-versioner i markedet med Windows 10, som er selskabets helt store satsningsområde.

Det skyldes, at Windows 10 er udviklet til at spille en vigtig rolle i Microsofts' nye teknologiske strategi, der bygger på en ide om et sammenhængende, cloud-orienteret og sikkert hele.

En central ting i Windows 10 er de løbende opdateringer, som efter al sandsynlighed betyder, at Windows 10 er den sidste af Microsofts ellers berømte kæmpe-lanceringer af nye Windows-versioner.

I stedet vil Windows 10 stille og roligt blive opdateret løbende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere