Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft: Omsætning falder markant - men der er en god forklaring

Microsofts samlede forretning skrumper ganske hurtigt. Til gengæld vokser selskabet i forvejen ganske betragtelige indtjening. Se her, hvordan det hænger sammen.

Microsofts omsætning er under alvorligt pres. I det seneste regskabskvartal er den faldet med hele 12 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu knap 135 milliarder kroner.

Til gengæld bliver selskabets indtjening reddet af den kraftigt voksende cloud-forretning, der gør, at Microsofts samlede indtjening faktisk stiger med to procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Microsoft - der alle dage har været særdeles god til at tjene penge - har i de seneste tre måneder i alt tjent 30,4 milliarder kroner efter skat.

Dårlig dollarkurs

Microsoft henter en betydelig del af sin omsætning i lande uden for USA, men opgør sit koncernregnskab i dollar.

Det betyder, at en høj dollarkurs - som vi har for tiden - har negativ effekt på selskabets omsætnings-tal. Microsoft peger da også på dollarkursen som en væsentlig årsag til den kraftigt faldende omsætning.

Det ændrer dog ikke på, at Microsoft kan se, at salget af de traditionelle softwarelicenser sammen med salget af smartphones er under pres.

I alt er salget på dette område nemlig faldet med hele 17 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Alene salget af Microsofts Lumia-smartphones er faldet med hele 58 procent målt på omsætning i forhold til samme kvartal sidste år.

Det understreges af, at Microsoft for få måneder siden meddelte, at selskabet ville fyre 7.800 mand i selskabets telefon-division.

Det kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko - helt ny smartphone-strategi på trapperne

Pc-markedet halter - ligesom Surface

Det har længe stået klart, at pc-markedet falder i takt med, at brugen skifter mere og mere over mod tablet-computere og smartphones.

Det rammer Microsofts salg af softwarelicenser til OEM-partnere - altså de pc-producenter, der leverer pc'er med Windows indbygget ab fabrik.

Microsoft havde sidste år et stort opsving i salget af den dengang helt nye

Surface Pro 3, som fik særdeles gode anmeldelser.

Salget af Surface-computerne er imidlertid nu begyndt at kølne en del og er således faldet fra 908 millioner dollar i fjor til nu 672 millioner dollar.

Microsoft har netop præsenteret afløseren, Surface Pro 4 samt Surface Book.

Dem kan du læse mere om her: Her er Surface Pro 4 og Surface Book - Microsofts første bærbare computer

Her er solstråle-historien

Med de traditionelle forretningsområder under pres, lyser Microsoft nye cloud-satsning klart op i det samlede regnskab.

Microsoft division for enterprise-løsninger - hvorunder cloud-satsningen Azure hører - har haft støt stigende omsætning, og sådan er det også denne gang.

Brugen af Azure er blevet mere end fordoblet i det seneste år.

Også Office 365 er vokset markant med en vækst på 66 procent i salget af kommercielle licenser.

Læs også:

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Automatisering koster job i Microsoft Danmark - hel afdeling nedlægges

Microsofts vej ud af Windows Phone-katastrofen: Hvorfor ikke bare gøre ligesom Apple?

Her er seks vigtige opgaver for Microsofts nye direktør i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere