Artikel top billede

Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

De fleste nye fjernsyn har en smart-tv-funktion. Nogle fungerer dog bedre end andre, og så er det godt, at der findes alternativer. Se fem fede streaming-enheder her.

Mød fem streaming-enheder, der for alvor kan gøre dit tv smart.

De fleste streaming-enheder tillader streaming enten direkte fra internettet, igennem din telefon eller skærm-deling fra din computer.

Og de små, ofte billige enheder er begyndt at fungere så godt, at det er et must have.

Bruger du andre streaming-enheder? Så del endelig dit valg i kommentarfeltet.

Apple TV (2015)

Apple er kommet med en ny version af sit populære Apple TV.

Den nye version har stadig mulighed for at benytte AirPlay-streaming fra dit Apple-produkt, men det vil nu også være muligt at hente apps eller spil til den lille enhed.

Absolut en af de bedste streaming-enheder, hvis altså du har et Apple-produkt.

Det nye Apple TV koster 1.399 kroner for den billigste udgave.

Chromecast (2015)

Chromecast er en af de smarteste, små streaming-enheder til meget få penge.

Der er lige kommet en ny version af Chromecasten, som blandt andet understøtter 2,4/5 GHz Wifi, hvor du kan streame fra din telefon til dit fjernsyn.

Herhjemme er det blandt andet Netflix, TV2 Play, Viaplay og YouTube, som fungerer godt sammen med den lille kugle, og mange hjemmesider understøtter også billeddeling til Chromecast.

Den nye Chromecast koster 320 kroner.

Der er også kommet et andet Chromecast-produkt i år, som tillader lidt den samme tjeneste, men rettet mod højtalere og musikafspillere.

Microsoft Display Adapter

I sin enkelthed er Microsofts Display Adapter egentlig bare billeddeling fra din computer eller smartphone til dit fjernsyn eller skærm.

Med en let brugerflade, som er tæt bygget ind i Windows, så er det let at sende billedet op til skærmen eller projektoren. Et potentielt godt produkt i mødelokalet.

Det kræver blot at din computer eller telefon understøtter Miracast.

Prisen for en Microsoft Display Adapter er 400 kroner.

NetGear Push2TV

Der findes rigtig mange forskellige devices på markedet, som kan streame materiale til en skærm. Langt de fleste understøtter Miracast eller Intels WiDi-standard.

En af de disse er Netgears Push2TV-enhed. Den tillader du kan vise billeder, film eller hele dit skrivebord til dit fjernsyn.

Husk dog på, at ingen af Apples produkter understøtter hverken WiDi eller Miracast.

Prisen lander på cirka 600 kroner, men den findes billigere i udenlandske butikker.

Google Nexus Player

Google Nexus Player er Googles svar på et Apple TV.

Imens en Chromecast kan klare al streamingen, så har Nexus Player lidt flere evner.

Her kan der blandt andet installeres apps og spil, som du kan spille i din stue. Den benytter Googles Android-TV-platform, som understøtter næsten alle Android-apps.

Prisen er cirka 750 kroner.

Læs også: TDC vil tilbyde tv-kunderne indbygget Netflix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere