Artikel top billede

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Ateas bogholderi kan ikke dokumentere, at selskabet har modtaget millioner af kroner fra Region Sjælland. Samtidig har Atea leveret it-udstyr, som var betalt af regionen, til adresser, som er knyttet til en række private firmaer og en sælger i Atea.

En hidtil hemmeligholdt rapport fra konsulentfirmaet Rambøll viser ifølge flere medier, at Region Sjælland har betalt fakturaer for op mod 40 millioner kroner fra it-firmaet Atea.

Problemet er bare, at Atea ikke kan finde hverken fakturaer eller penge i deres bogholderi

Omvendt har Atea udstedt regninger for omkring 15 millioner kroner til Region Sjælland, som regionen tilsyneladende aldrig har set.

Rambøll-rapporten viser, at it-udstyr fra Atea, som er købt og betalt af Region Sjæland, tilsyneladende er leveret til adresser, som ikke har tilknytning til Regionen.

Ifølge Weeekendavisen konkluderer Rambøll, at der er tale om "...adresser, der tilhører private firmaer, herunder Atea samt hjemmeadresser, der sandsynligvis tilhører medarbejdere i Region Sjælland".

Modtog it-udstyr for tre millioner

I et tilfælde har Rambøll fundet et kundenummer hos Atea - "123123" - som viser sig at være en sælger hos Atea.

Det pågældende kundenummer har i alt modtaget it-udstyr for 3,3 millioner kroner.

På samme måde er der ifølge avisen leveret it udstyr for mere end 541.000 kroner til en adresse i Aabenraa i Sønderjylland.

Rambølls oplysninger stammer fra en rapport, som tidligere på året blev afleveret til Region Sjælland.

Hovedparten af rapporten blev lagt offentligt frem tidligere i denne måned.

Den viste, at store it-ordrer fra Region Sjælland i strid med lovgivnignen aldrig blev sendt i udbud.

Men regionen har altså valgt at holde en del rapportens oplysninger fortrolige.

Ifølge Sjællandske Medier ønsker hverken regionens it-direktør, Per Buchwaldt, eller regionens administrerende direktør, Jens Andersen, at kommentere oplysningerne, men henviser til regionens formandsskab for en kommentar.

Næstformand i regionsrådet, Peter Jacobsen (DF), vil ifølge Sjællandske medier ikke kommentere sagen, men han vil gerne »nikke ja til, at der er tale om et større beløb«.

"Der er ingen tvivl om, at der er foregået ting, som ikke skulle foregå. Der er forsvundet penge i millionstørrelsen, og i en skala, der er dramatisk," siger Peter Jakobsen.

Læs også:

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere