Staten købt ud af Orange

Staten har solgt sine aktier i mobilselskabet Orange, som ikke ønsker at afsløre prisen for at få fred efter mange års ævl og kævl i sit danske datterselskab. Teleanalytiker John Strand mener, at Orange har givet godt 100 millioner kroner og betegner statens mobileventyr som "en papnæse".

Den danske stat er endelig sluppet af med sine aktier i mobilselskabet Orange. Det France Telecom-ejede mobilselskab har købt de resterende 32,8 procent af aktierne i sit danske datterselskab.

Det er umuligt at lokke ud af Orange, hvor mange penge selskabet har måttet hoste op med for at komme af med mange års ævl og kævl i sit danske selskab.

Bestyrelsesformand Philippe McAllister henviser til den internationale presseafdeling, som ikke vil kommentere sagen yderligere og har givet den danske ledelse mundkurv på.

Masser af retssager

Det ligger dog fast, at staten havde en option på at sælge sine aktier for 100 millioner kroner. Den udløb for godt to år siden.

Siden da har staten og de institutionelle investorer mistet indflydelse. De er blevet udvandet, fordi Orange på grund af gentagne underskud har måttet sprøjte flere penge ind i Danmark, og mindretalsaktionærerne har ikke bidraget til gildet. I alt har Orange investeret omkring fire milliarder kroner i Danmark.

Staten og de andre mindretalsaktionærer har anlagt en voldgiftssag mod Orange. De mener at have krav på at sælge deres aktier for 948 millioner kroner, hvoraf 286 millioner kroner i givet fald skulle tilfalde den danske stat.

Mindretalsaktionærerne beskyldte Orange for at have forsømt at lukke den danske fastnetforretning, ligesom de har anlagt en civil retssag, fordi de mener, at Orange har trynet dem i strid med dansk lovgivning.

Mindretalsaktionærerne har også trukket sig ud af Oranges bestyrelse, og inden da tog de forbehold over for de regnskaber, som France Telecom udarbejdede.

Strand: - 3G har presset staten ud
Orange slipper ud af alle juridiske tvister ved at købe staten og de andre aktionærer ud. Alligevel vurderer teleanalytiker John Strand, Strand Consult, at staten ikke har fået meget mere end de 100 millioner kroner, som den oprindelige option lød på.

- Orange skal dække en tredjedel af befolkningen med 3G-netværk inden udgangen af året. Det koster nogle penge. Orange har sagt til de øvrige aktionærer, at de måtte til lommen i forhold til deres ejerandel af selskabet, og det har de ikke villet. Så kunne de vælge mellem at blive endnu mere udvandet eller sælge deres aktier, argumenter han.

Staten gik oprindelige ind i det daværende Mobilix gennem Banestyrelsen, som skød en del af sit telenet, der løber langs de danske sveller, ind i selskabet til gengæld for en aktiepost på 14 procent.

- Det har staten nok ikke scoret kassen på. Det ligner en rigtigt stor papnæse til Finansministeriet, siger John Strand.

S: Ok at sælge til høj pris
Han tilføjer dog, at det udsagn ikke gælder en voldgiftssag, som staten vandt mod France Telecoms internetselskab, Wanadoo og som indbragte 152 millioner kroner.

Den socialdemokratiske it-ordfører, Thomas Adelskov, havde endnu ikke hørt om salget af Orange-aktierne, da Computerworld Online fangede ham tidligt torsdag eftermiddag.

- Jeg synes ikke, at det er problematisk, at aktierne er solgt, hvis staten har fået en god pris. Jeg går ud fra, at det er mere end de 100 millioner kroner, siger han.

- Nu glæder vi os til at drøfte med videnskabsministeren, hvad vi skal bruge pengene til. Vi har en masse forslag, tilføjer den socialdemokratiske ordfører.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra kontorchef Peter Brixen, Finansministeriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis