Artikel top billede

Google i frontalangreb på Microsoft: Vil kapre Office-kunder med tilbud om gratis software

Google sætter nu alt ind på at få flere virksomheder til at droppe Microsofts Office-pakke og i stedet satse på Googles løsning. Dropper I Microsoft, får I vores løsning gratis, lyder tilbuddet til virksomhederne.

Markedet for kontorpakker har i årevis været domineret af Microsoft med den klassiske Office-pakke og senere Office 365.

Google har dog gjort et ihærdigt forsøg på at rokke ved denne dominans med Google Apps og Google for Work - en cloud-baseret kontorpakke og samarbejdsværktøjer.

Nu sætter Google det tunge skyts ind for at få flere virksomheder til at droppe Microsofts Office og i stedet satse på Googles pendant.

Konkret lyder tilbuddet til virksomhederne: Dropper I Microsoft, får I vores løsning gratis.

Så meget er der at spare

Normalt koster Googles cloud-kontorpakke i virksomhedsudgaven, Google for Work, fem til 10 dollars per bruger per måned.

Denne pris vil Google nu helt droppe, så det er gratis for virksomhederne at benytte Google for Work lige så længe, som den eksisterende kontrakt med eksempelvis Microsoft løber.

Nyhedsbureauet AP skriver, at tilbuddet gælder de næste seks måneder i USA og senere vil blive udvidet til andre lande også.

Ifølge AP er Googles eneste begrænsning, at det maksimalt kan være 3.000 brugere per virksomhed, der benytter løsningen gratis.

Hvis man antager, at en virksomhed med 3.000 vælger at satse på Googles gratis cloud-software, mens tilbuddet står på, betyder det, at Google vil gå glip af 180.000 til 350.000 dollars fra den pågældende kunde - og samtidig vil Google ifølge AP yderligere betale op til 75.000 dollars til hver virksomhed for at foretage skiftet.

Derfor er Googles mission svær

Som det altid er med de gode tilbud, er der naturligvis en plan med det fra leverandørens side.

Her må man da også gå ud fra, at Google regner med at kunne tjene penge på kunderne på sigt, når gratis-perioden udløber, og de månedlige betalinger begynder at strømme ind.

Samtidig befinder Google sig som bekendt i den situation, at selskabets cloud-kontorløsninger endnu er den lille dreng i klassen i forhold til Microsofts Office.

Derfor er det ganske afgørende for Google at booste antallet af virksomheder og brugere på løsningen.

Det er imiderltid lettere sagt end gjort at få virksomhederne til at skifte kontorpakke og samarbejdssoftware. Det skyldes ikke mindst, at denne type løsninger typisk er noget, der er integreret med andre it-systemer i virksomheden. 

I USA har Googles løsninger allerede haft god medvind, men her i Europa har udbredelsen endnu ikke for alvor fået fart på på virksomhedskunderne.

På globalt plan oplyser Google, at der i dag er fem millioner virksomheder, der anvender Google for Work.  

Læs også:

Glem alt om Surface og iPad: "Chromebooks er bedst til undervisning i skolerne"

Microsofts nye Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere