Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

Kapitalfonden EQT mener, at de tidligere ejere af softwarefirmaet Tia Technology skjulte centrale informationer om selskabets økonomi. Nu skal sagen afgøres ved en voldgift.

Et skuffende regnskab i softwarefirmaet Tia Technology har ifølge finans.dk udløst et juridisk slagsmål mellem de kapitalfonde EQT og det tidligere Dansk Kapitalanlæg.

I 2014 lagde EQT ifølge finans.dk op mod en halv milliard på bordet, da man købte Tia Technology. Men i det første regnskab efter overtagelsen måtte Tia Technology lægge ryg til et dramatisk fald i driftsresultatet. På bundlinien betyder det, at overskuddet efter skat faldt fra 30 til 5 millioner kroner.

Den væsentligste forklaring på nedturen er en voldsom stigning i såkaldt eksterne omkostninger, som steg fra 29 til 52 millioner kroner. Men regnskabet giver ikke noget forklaring på, hvad der har udløst den store ekstraregning.

Det betyder, at EQT nu pludselig står med et dyrt betalt selskab, der har svært ved at leve op til de gyldne løfter om vækst og overskud.

Ifølge finans.dk mener kapitalfonden EQT, at de tidligere ejere forud for handelen har tilbageholdt vigtig viden om tilstandene i Tia Technology.

Derfor har EQT nu anlagt en voldgiftssag mod de tidligere ejere, fordi man mener, at prisen for Tia Technology har været sat for højt i forhold til de reelle resultater i selskabet.

EQT kræver ifølge finans.dk et tocifret millionbeløb tilbagebetalt.

Hos EQT ønsker partner Jannik Kruse Petersen ikke at kommentere sagen over for Computerworld. Samme melding kommer fra Tia Technologys direktør Jakob Schou Meding og de tidligere ejere af selskabet.

Tia Technology vandt i 2014 Computerworlds top 100 i kategorien "branchesoftware".

 
Læs også:

Softwarehus skovler penge ind på forsikringsløsninger

Softwarefirma: Vores kunder er for konservative




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer