Artikel top billede

Selv for de amerikanske kunder, som faktisk godt må købe en Surface Book, kan det være svært at få lov. Foto: Microsoft (Foto: Microsoft)

Vil du ikke vente på Surface Book - så sats på disse tre hybrid-bærbare

Microsoft vil ikke love, at den nye Surface Book kommer på det danske marked. Heldigvis er der så andre muligheder hybridhungrende købere. Læs her om tre af de mest oplagte Surface Book-alternativer.

Microsoft har imponeret med hybrid-laptoppen Surface Book, som kan fungere som både tablet og laptop.

Men det er ikke til at vide, om den overhovedet kommer til salg på det danske marked. Så hvad skal du gøre, hvis du gerne vil have en hybrid?

Den nemme løsning

Microsoft leverer faktisk selv et ganske fornuftigt alternativ til Surface Book. Nemlig Surface Pro 4, der med en batterilevetid på ni timer kan bruges som tablet tre gange så længe som Surface book.

Selvom der egentlig er tale om en tablet, kan den afvikle almindelige programmer som en pc, så du ikke skal klare dig med apps.

En anden fordel er, at den rent faktisk har fået en release dato for det danske marked, og du kan købe den fra 19. november.

Den billigste version med 4Gb RAM/128 GB HD kapacitet og en Intel Core M processor er sat til 7.499 kroner. Oven i den pris kommer så tastaturet til små 850 kroner.

Du kan læse mere om Surface Pro 4 her

Den billige løsning

Hvis det, du står og mangler, i virkeligheden er en laptop til at skrive på og en tablet til at spille og se Netflix på, kan du med ro i sindet spare ikke så få tusinde kroner og købe en Acer Aspire switch 11 i stedet. 

Den kan, hvad du har brug for, og kan levere mere end seks timers brug på en opladning. Og så har den endda en af markedets få virkeligt gode mekanismer til at koble skærm og tastatur til og fra hinanden.  En version med 2GB RAM/ 32 GB HD kapacitet kan købes for 2.754 kroner.

Du kan læse en anmeldelse af forgængeren Aspire Switch 10 her

Den cool løsning

Frank Azor, som er produkt chef for XPS serien hos Dell, sagde for nylig til Fortune, at Dell vil tage kampen op med Apple og gøre pc'ere "cool" igen. Det skal blandt andet ske med XPS serien af laptops og 2-in-1 hybrider.

Du kan læse vores anmeldelse af en XPS 13 laptop her

Det lader bestemt til, at den nye version af Dell's hybrid XPS 12 tager den opgave alvorligt. Den nye XPS 12 kommer i en ny version til november og vægten er skåret ned til ca. 1.200 gram for den samlede laptop og 790 gram for tabletten. 4K skærmen er dækket af Gorilla glas og løftes ud af den magnetiske holder uden dikkedarer.

Da Dell kom på markedet med den forrige version af XPS 12, blev den rost for at være en rigtigt god laptop, mens dens evner som tablet var gode men ikke banebrydende, ligesom det var en skønhedsfejl, at der ikke var mulighed for at sætte et SD kort i.

Det er der rettet op på med den nye model, som ud over kortlæser også har to Thunderbolt 3 porte, som kan overføre data med en maksimal hastighed på 40GPS.

Der er ikke endnu en pris eller hardware specifikationer tilgængelig på den nye XPS 12, men Surface Book koster fra 9800 til 17.600 kroner, så selv hvis Dell vil have en formue for deres nye legetøj, er det nok inden for samme prisleje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere