Artikel top billede

HP Danmark indblandet i stor bestikkelsessag: To medarbejdere sendt hjem

Som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland har HP i Danmark suspenderet to medarbejdere for misbrug af firmaets repræsentationskonto.

En intern undersøgelse i HP Danmark har ført til, at to medarbejdere i selskabets afdeling for salg til offentlige kunder er sendt hjem og er suspenderet fra deres jobs.

Sagen er ifølge Computerworlds oplysninger en udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland, som de to hjemsendte har haft ansvaret for som henholdsvis salgschef og account manager.

En række kilder bekræfter over for Computerworld, at de to ikke længere møder på arbejde.

"Der er to, HP-medarbejdere, der har fået besked om, at de ikke skal møde op på adressen," siger en kilde, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

I august kom det frem, at medarbejdere i Region Sjælland, der er mistænkt for bestikkelse i sagen om firmaerne Atea og 3A-it, i flere tilfælde har været på rejser til blandt andet Las Vegas inviteret af HP.

Brud på guidelines

Efterfølgende har HP's egen undersøgelse af sagen afsløret brud på HP's guidelines for samarbejde med kunder.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der tale om misbrug af forholdsvis beskedne beløb på HP's interne konti for repræsentation, og der er indtil videre ikke tegn på, at HP-medarbejdere aktivt har været involveret i bestikkelse.

Alligevel har HP valgt at slå hårdt ned og har altså suspenderet de to medarbejdere, som af en kilde betegnes som "gamle, hæderkronede navne i branchen".

"HP har jo nogle meget skrappe regler, hvor selv bagateller ikke tolereres. Min vurdering er, at de er røget ud i det her som ofre for nogle uheldige omstændigheder," siger en kilde til Computerworld.

Den interne HP-undersøgelse har været styret fra it-gigantens internationale organisation og har således været ude af HP Danmarks hænder.

HP Danmarks administrerende direktør Morten Illum ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs også:

Nu bliver HP trukket ind i dansk bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere