Artikel top billede

Foto: Kickstarter.

Open source-undervandsdrone smadrer gennem crowdfunding-loftet

Nu får du mulighed for at udforske verden fra et helt nyt perspektiv i form af en undervandsdrone baseret på åben kildekode. Interessen er enorm, og du kan se den her.

De fleste forbinder nok kameradrone med flyvende maskiner, men flere producenter er faktisk begyndt at vende blikket i den modsatte retning.

Interessen for produkter, der arbejder og filmer under vandets overflade, er således begyndt at pible frem.

Nu er der så dukket en ny undervandsdrone op på finansieringssiden Kickstarter, som mildest talt har braget interessen op gennem loftet.

Dronen er blevet døbt Trident, og den er ifølge udviklerne enkel at bruge og så kompakt, at den kan proppes ned i en lille kuffert eller taske, når du skal afsted og udforske underverdenen.

læs også: Alle taler om crowdfunding - langt færre gider betale til det

Bruger en WiFi-bøje

Trident drives af to små propeller på fartøjets bagside, der giver en topfart på op til to meter per sekund.

Ligeledes er der monteret en propel på toppen til op- og nedstigning.

Kombinationen giver en ganske agil enhed, der kan bevæge sig hurtigt, ser det ud til på videoen, som du kan se nederst i historien.

For at gøre optagelserne gode er der monteret lys i fronten sammen med et HD-kamera, der står for optagelserne.

Selve enheden er fra starten udstyret med et kabel, der giver en bevægelsesradius på 25 meter under vandet.

Kablet er koblet på en WiFi-bøje, der kommunikerer trådløst med eksempelvis en pc eller tablet.

Dronen kan faktisk dykke helt ned på 100 meter, men så kræver det altså, at du anskaffer dig et lidt længere kabel.

OpenROV-software

Softwaren, der anvendes til at kontrollere dronen, er baseret på den åbne kildekode "OpenROV", der er tilgængelig på nettet.

Batterilevetiden er opgivet til at være på tre timer.

Størrelsen er på 40x20x8 centimeter, og den vejer 2,9 kilo.

Målet med Kickstarter-indsamlingen er at indsamle 50.000 dollar, men i skrivende stund er der havnet mere end 10 gange så mange penge på kontoen.

Knap 1.000 personer har doneret over 600.000 dollar - mere end fire millioner kroner, og der er stadig 25 dage tilbage af indsamlingen.

Den endelige forbrugerversion af produktet skal være klar til november næste år til en pris på 1.200 dollar, hvilket svarer til godt 8.000 danske kroner plus moms og fragt.

Læs også:
Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Crowdfunding-tjenesten Kickstarter på vej med dansk kontor?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere