Artikel top billede

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Her er muligheder og konsekvenser, hvis du vælger at se stort på den erstatningshenvendelse, du har modtaget for at anvende filmsiden Popcorntime.

Interview: I sidste uge fik flere hundrede danske brugere af popcorntime-tjenesten et brev fra advokatfirma Opus med krav om erstatning for brug og distribution af beskyttet indhold.

Læs mere her: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Modtagerene af brevene er fundet via en kombination af ip-adresser på dem, der henter og deler filer fra tjenesten, og en beslutning i retten på Frederiksberg om, at de danske internetudbydere skal udlevere kundeinformation baseret på IP-adresserne.

Helt praktisk skal TDC eksempelvis udlevere kundenavn og -oplysninger, hvis en af ip-adresserne er relateret til TDC.

Niels Dahl-Nielsen, advokat, partner, LLM i Opus. Du har været med til at formulere henvendelserne. Hvad er målet med disse krav?

"Det vores klient, i dette tilfælde Scanbox Entertainment, har bedt os om at gøre noget ved, er denne lovløse tilstand, der hersker omkring tjenester som Popcorntime," siger han til Computerworld.

"Der er en almen forståelse af, at der ikke er en risiko forbundet med at anvende disse tjenester. Det vil vores klient gerne have stoppet. I første omgang handler det om at komme i kontakt med dem, der anvender tjenesterne med en besked om, at de skal tænke sig om en ekstra gang."

Vi vil stoppe brugen af Popcorntime
Hvad forventer I, at der sker?

"Vi vil gerne have folk til at lade være med at bruge tjenesterne, og så vil vi have aftale i stand med krænkerne, så vi kan få lukket sagen så hurtigt som mulig."

Så folk skal altså betale jeres udspil til et forlig, og så er den ude af verden?

"Ja, det korrekt. Ligeledes er det også et mål at få stoppet den ulovlige distribution."

Hvad sker der, hvis man ikke betaler?

"Så skal Scanbox i samarbejde med os tage stilling til, om der skal ske mere i sagen. Hvis dokumentationen er stærk nok, er en retssag en oplagt udvej. Det er ikke retssager, der er målet. Det er et forlig."

Vurderer du, at dokumentationen er solid nok i forbindelse med identifikation på basis af ip-adresser og kundedata? Der kan være mange tekniske spidsfindigheder indblandet, eksempelvis kan brugeren være på et åbent netværk, eller flere personer kan dele den samme ip-adresse.

"Det er altid rettens vurdering. Vi har vores dokumentation, som vi allerede har fremlagt for retten én gang i forbindelse med at få oplysninger fra TDC. Her har retten givet os medhold. Der kan være forskellige begrundelser for, om vores dokumentation er god nok, men det skal retten vurdere."

Mange hundrede retssager?
Hvis dokumentationen skal vurderes i hvert tilfælde, så er der jo tale om flere hundrede retssager. Er det en mulighed, I vurderer som realistisk?

"Det er en mulighed, at der skal være flere sager. For at sammenligne to afgørelser skal dokumentation, beviser, forklaringer og lignende, være ens. Det er de sjældent. Den første afgørelse vil vække genklang, men der vil være forskellige forhold."

Så det er en åben mulighed, at der kan komme mange retssager, hvis folk ikke betaler?

"Det håber vi ikke."

Men det er en mulighed?

"Ja."

Så hvilke muligheder er der, hvis man ikke betaler?

"Der er klientens beslutning, om der skal være en retssag eller ej. Der er dog også mulighed for, at en sag sættes på 'pause'. Hvis den samme person er impliceret på et senere tidspunkt, kan man så overveje en retssag. Der er mulighederne."

Læs også:
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix' masterplan er filmverdenens værste mareridt - men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere