Artikel top billede

Sådan får du styr på pårørendes data på Twitter og Facebook efter dødsfald

Mere og mere af vores liv finder sted på nettet. Når vi dør skal vores efterladte rydde op i vores ting. Men kan de overhovedet få lov til at lægge dit digitale liv i graven?

De to faste holdepunkter i livet for høj som lav er døden og skat. De færreste er dog så forberedt på døden, som de er på skattefar. Som en service til læserne ser Computerworld derfor nærmere på, hvad der sker med dit online-liv, når du dør.

De fleste af os har efterhånden en stor digital arv, som vores efterladte skal tage stilling til. Alle de gamle billeder og smarte bemærkninger på Twitter og hele vores netværk på Facebook.

Når vi engang skal herfra, efterlader vi en masse oprydning til vores nære og kære.

Det kan være svært nok selv at holde styr på sine online tilstedeværelser, men hvad kan dine efterladte gøre for at lægge dit elektroniske liv i graven?

Twitter: Udfyld en formular
Hos Twitter kan dine efterladte udfylde en formular med information om dig og deres forhold til dig.

Twitter sender så en mail, der fortæller, at Twitter føler med dem i denne hårde tid, og at de skal aflevere en kopi af din dødsattest og en kopi af deres eget ID.

Det er selvfølgelig kun, hvis det lykkedes at finde formularen, som ligger i 'policies and reporting' under den nok lidt misvisende fællesnævner "report a violation".

Facebook: Det styrer du selv
Få onlinetjenester får så meget opmærksomhed som Facebook.

Brugerne elsker at brokke sig over Facebook næsten lige så meget, som de elsker at dele deres privatliv med alle os andre.

Derfor er det ikke overraskende, at Facebook har lagt sig i selen for at være overskuelig, når brugerne er i en svær situation.

En søgning på "død" i Facebooks helpdesk resulterer i en liste med vejledninger i, hvordan man får et afdødt familiemedlems konto lukket eller lavet om til en mindeside, og hvad der sker med din profil, når du selv dør.

Og det kan du faktisk selv styre. For Facebook giver dig nemlig mulighed for selv at vælge en såkaldt eftermælekontakt, som skal administrere din profil efter din død.

Eftermælekontakten kan ikke logge ind på din profil, men kan besvare venneanmodninger og opdatere dit profilbillede.

Har du lyst til det, kan du også give den udvalgte lov til at downloade en kopi af de ting, som du har delt på Facebook.

Du kan selvfølgelig spare dine efterladte helt for at tage stilling til venneanmodninger fra dine gamle folkeskolekammerater og beslutte, at din profil skal slettes, når du dør.

Det gider jeg ikke

Hvis du alligevel sidder alle muligheder for at fremtidssikre din profil overhørig, falder ansvaret selvfølgelig på dine nærmeste.

De skal så have fingrene i din dødsattest eller et bevis for, at de er bemyndigede til at tage beslutninger om din profil, før de kan lægge dig helt i graven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere