Artikel top billede

Stort antal danske betalingskort tvangslukket: Kan være blevet misbrugt på bestemt forretningssted

Mange danskere får i disse dage at vide, at deres betalingskort er blevet lukket. Spærringen af adskillige betalingskort sker som en præventiv og proaktiv foranstaltning for at undgå misbrug efter et hack i udlandet. Se Nets' forklaring her.

Mange danskere får i disse dage besked fra deres bank om, at deres dankort er blevet annulleret 'på grund af mistanke om misbrug,' og at de derfor i løbet af godt en uge vil modtage et nyt kort.

Det sker, efter Nets - der håndterer dankort for bankerne - har slået alarm til en række banker om, at mange danske betalingskort kan være blevet kompromitteret.

De pågældende kort er alle blevet anvendt på et udenlandsk betalingssted i den seneste tid.

"Der er i dag [onsdag. Red] blevet udskiftet flere hundrede kort for at forebygge misbrug," siger pressechef i Nets, Søren Winge, til Computerworld.

Skærpet overvågning

De danske kort bliver lukket efter de i en periode har været under skærpet overvågning på grund af tegn på misbrug.

Ifølge pressechefen har der været en sikkerhedsbrist hos et 'internationalt forretningsted,' hvor Nets har kunnet se, at der er begyndt at florere oplysninger fra betalingskort, som har været anvendt på 'forretningsstedet,' forskellige steder.

"Det kan være, at det udenlandske forretningssted ikke har opbevaret kort-data efter de gældende regler, eller at andre har fået fat i kortdata, og nogen så har forsøgt at kopiere disse data," siger Søren Winge.

Efter datalækket har Nets indkredset, om danske betalingskort kan være blevet ramt. Og det har været tilfældet, fortæller pressechefen.

"Vi vurderer, at danske kortholdere, der har været kunder på det udenlandske forretningssted, kan blive ramt," siger han.

Præventiv udskiftning

Han understreger, at der er tale om en 'præventiv udskiftning' af de danske kort, som alene finder sted for at være 'på forkant med situationen.'

"Der er tale om en proaktivt udskiftning af de danske kort for at undgå misbrug, og udskiftningen skyldes altså ikke nødvendigvis, at de er blevet misbrugt, men at vi gerne vil undgå, at det sker," siger pressechefen.

Han vil ikke fortælle, hvilket 'internationalt forretningsted,' det drejer sig om - og heller ikke, om der er tale om en fysisk eller net-baseret butik.

"Vi vil ikke oplyse noget om forretningsstedet, da lukningen af kortene alene skyldes en mistanke. Så alle andre danskere behøver ikke være urolige," siger Søren Winge.

Sender anbefalinger til bankerne

Konkret lukker Nets ikke kortene, men anbefaler alene bankerne at gøre det, hvorefter det er den enkelte bank, der træffer beslutningen i hvert enkelt tilfælde.

"Bankerne vurderer selv, men typisk følger de vores anbefaling. Vi har et godt billede af, hvad vi tror, der er sket, og der er ingen grund til uro, når nu vi først får udskiftet dette større antal kort lige nu og her," siger Søren Winge.

Læs også:

Få overblikket: Her begår Nets alvorlige fejl med it-sikkerheden

Pas på: Bølge af sms-phishing ude efter dit NemID-nøglekort

Nets: Derfor bliver dankortet ved med at gå i sort

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut: Derfor venter ny bølge af digitale investeringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere