Artikel top billede

(Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Mobilfri skole på vej: Mobilen gør eleverne dummere

Elever uden mobiltelefoner klarer sig bedre i skolen, og derfor er den mobilfri skole på vej.

En skole i Silkeborg handler nu i henhold til forskningsresultater, der viser, at mobilfri elever klarer sig bedre i skolen.

Skægkærskolen skodder derfor mobilen blandt eleverne og indfører mobilfri skole.

I første omgang som et forsøg men med henblik på en permanent ordning.

"Vi tror på, at børnene har brug for at få fri fra mobiltelefonen, og at dens blotte tilstedeværelse kan nedsætte koncentrationsevnen i væsentligt grad. Både danske og engelske forskningsforsøg viser, at undervisningsudbyttet er markant højere på de skoler, der er mobilfri. Eleverne klarer sig bedre og får højere karakterer," fortæller pædagogisk leder på Skægkærskolen, Peter Green.

Farvel til mobilos

Mobilfri skole betyder, at elever i indskolingen ikke må medbringe mobiltelefon i skole eller SFO, og at elever på mellemtrinnet og i overbygningen skal aflevere mobilen, når de møder ind om morgenen for først at få den udleveret, når de går hjem om eftermiddagen.

Som optakt til forsøget foretog skolen en undersøgelse blandt eleverne, som viste, at mange konstant sad med mobilen i skødet og tjekkede Instagram og Snapchat midt i undervisningen.

"Mange børn havde fået opbygget et behov for at være tilgængelige i en sådan grad, at de på intet tidspunkt var 100 procent til stede, mens de var i skole. Et alvorligt problem, som vi ville gøre noget ved. For os handlede det både om at optimere forholdene for det faglige og det sociale," siger Peter Green.

Digital mobning 

De sociale medier er også med at 'skjule' mobbe-problemer blandt eleverne for lærergruppen.

"For blot få år siden var konflikter mere synlige og foregik måske som en slåskamp i frikvarteret. Det kunne vi tage hånd om og løse med det samme. I dag foregår der så mange ting på de sociale medier, som vi ikke kan se og røre og derved ikke kan guide børnene."

I de situationer hvor telefonerne skal anvendes i forbindelse med undervisningen vil læreren udlevere mobilerne til eleverne, så de i en afgrænset periode kan bruge den som et arbejdsredskab på linje med computeren.

Skolebestyrelsen, samtlige forældre og de fleste elever bakker op om forsøget, der løber frem til efterårsferien i år.

Derefter vil skolen evaluere og tage stilling til, hvilke muligheder der er i eventuelt at være mobilfri på permanent basis.

Du kan læse mere om projektet på Silkeborg Kommunes webside.

Læs også:
Glem alt om Surface og iPad: "Chromebook er bedst til undervisning i skolerne"

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Kommune har købt 4.000 iPads til skolebrug: Men den kan ikke stå alene som undervisnings-redskab




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren