Artikel top billede

I al hemmelighed: Microsoft downloader automatisk Windows 10 til din pc

Microsoft har i mange tilfælde automatisk downloadet Windows 10 til pc'er uden at have fået lov fra brugerne. .

Microsoft vil gerne have udbredt Windows 10 til så mange brugere som muligt, og selskabet tilbyder i den forbindelse som bekendt alle brugere af Windows 7 og Windows 8 gratis download af det nye styresystem i et år.

Selskabet forventer, at alle brugere kommer med.

Det understreges af, at Microsoft i en meddelelse oplyser, at selskabet faktisk er i fuld gang med at downloade det nye styresystem til pc'er, selv om brugerne slet ikke har bedt om det.

Microsoft udruller nemlig de store Windows 10-installations-filer automatisk til pc'er, som har den nødvendige kapacitet. Det sker via Windows Update.

Filerne downloades her, selv om brugeren ikke har bestilt Windows 10 via den reservations-mulighed, som Microsoft har stillet til rådighed.

"For personer, der har valgt at modtage automatiske opdateringer via Windows Update, sørger vi for at gøre deres enheder klar til Windows 10 ved at downloade de filer, som de har brug for, hvis de beslutter sig for at opgradere," skriver Microsoft i en meddelelse til avisen The Inquirer.

Den kan læse her.

Avisen har talt med flere brugere, der pludselig har opdaget, at der er blevet downloadet store filer på deres computer fra Microsoft.

En af dem skriver, at folderen hedder '$Windows.~BT.'

Denne folder nævnes også i en række online-fora, hvor forskellige brugere undrer sig over, hvad det er for en folder.

Du kan læse en forklaring på det nøjagtige indhold i folderen her.

Microsoft skriver til The Inquirer, at brugeren vil blive bedt om at installere Windows 10, når maskinen er klar til at opgradere.

Microsoft oplyser til vores amerikanske søstermagasin, PCWorld, at filerne blev udsendt i dagene efter lanceringen af Windows 10 i slutningen af juli.

Du kan læse mere om lanceringen her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Det har tidligere været fremme, at Windows 10-filerne fylder helt op til 6GB i en skjult folder på computeren. Det kan blive et problem for mindre maskiner eller for maskiner, der allerede er godt fyldt.

Hertil kommer, at download af de seks GB - afhængigt af den enkeltes internet-ordning - kan udgøre en mundfuld for internet-abonnementet.

Læs også:

Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Microsoft: I kan stole på os - vi overvåger ikke og snuser ikke rundt




IT-JOB

Scleroseforeningen

CRM Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere