Artikel top billede

Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?

Skats kuldsejlede EFI-system koster penge, tid og medarbejdere for det offentlige. Alene på en måned koster inddrivelsesstoppet 300 millioner kroner. Her er fem ubehagelige tal om Skats it-mareridt.

EFI har plaget Skat, siden systemet blev bestilt.

EFI skulle kværne tal for Skat og omdanne dem til klingende mønt, når inddrivelsen af gæld til det offentlige blev centraliseret og effektiviseret.

Men de tal, der binder sig til EFI i dag, er der ikke meget godt ved.

Vi har samlet en række af de tal, som definerer EFI-sagen.

Otte år

Skat har ventet i otte år på, at EFI skulle være fuldt funktionelt.

KMD skulle levere EFI i 2007, men leveringen blev siden udskudt til både 2009 og 2013, hvorfor systemet i Skat længe har gået under det ukærlige kælenavn 7, 9, 13.

850 medarbejdere

850 medarbejdere i Skat skulle erstattes af EFI.

Problemerne med EFI var dog allerede ved indfasningen så store, at Skat ikke skar ned i det planlagte tempo. Siden 2005 har Skat dog skåret over 4000 medarbejdere.


100.000 betaler ikke af på gæld

Over 100.000 skyldnere betaler ikke af på deres gæld på grund af EFI.

Systemet hentede nemlig også penge hos borgere, der ikke skyldte penge til det offentlige. Derfor lukkede skatteminister Karsten Lauritzen (V) for automatisk inddrivelse af gæld 7. september.

Accenture scorer 20-90 millioner kroner

20 millioner-90 millioner kroner får Accenture for at undersøge om EFI virker.

Udbuddet på den rapport, som Accenture udarbejder for skatteministeriet, lyder på 20-90 millioner kroner.

Den noget usikre pris har blandt andet fået ekspert i offentlige it-projekter Erik Bonnerup til at kritisere rammerne for Accentures rapport. 

"Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i," lød det fra Erik Bonnerup, da Computerworld talte med ham midt i august.

Læs også: Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

Går glip af 300 millioner kroner om måneden

300 millioner kroner om måneden koster stoppet for automatisk inddrivelse de offentlige kasser.

Det er nok til at betale grundløn til samtlige folketingsmedlemmer i to år. Hver uge mangler der 75 millioner kroner rundt om i de offentlige budgetter, nok til at købe tre millioner skrabelodder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere