Artikel top billede

Microsoft til brugere, der søger efter Firefox eller Chrome: Tag Edge i stedet

Microsoft forsøger at hjælpe Windows 10-brugerne, når de søger efter browsere som Chrome eller Firefox. "Vi anbefaler Edge," lyder beskeden.

Microsofts nye Edge-browser har haft en noget sværere fødsel end Windows 10.

Her i Danmark har der blandt andet været problemer med at anvende Edge på en række forskellige websider, og det er langt fra alle Windows 10-brugere, der vælger at anvende Edge, selvom browseren kommer sammen med det nye Microsoft-styresystem.

Det kan du læse meget mere om her.

Nu ser det imidlertid ud til, at Microsoft håber at kunne friste lidt flere Windows 10-brugere til at bruge den nye browser.

Det sker ved, at brugerne, når de søger efter eksempelvis 'Chrome' eller 'Firefox' i Microsofts Bing-søgemaskine, mødes med teksten:

"Microsoft anbefaler Microsoft Edge til Windows 10."

Det skriver Venturebeat, der også bringer screenshots af Microsofts besked - der er meget tydelig i toppen af skærmbilledet i Bing-søgemaskinen.

Bing-brugerne præsenteres også for et direkte link til Edge-hjemmesiden, så de kan lære mere om de mange nye funktioner i Edge, før de downloader browseren.

Mens browser-taktikken fra Microsofts side måske er relativ uskyldig, er det interessant i et historisk perspektiv, at selskabet nu igen pusher sin browser ud til Windows-brugerne og lader browser og styresystem gå hånd i hånd.

Den taktik har Microsoft som bekendt tidligere fået på puklen for i blandt andet EU, da Internet Explorer-browseren var dominerende på markedet.

Det er dog også værd at bemærke, at Google ofte også er ivrig for at pushe Chrome-browseren til brugerne af Google-søgemaskinen, så på den måde er Microsofts taktik for Edge ikke unik. 

Du kan selv vælge browser og søgemaskine

Venturebeat skriver, at Edge-reklamen kun dukker op i Bing første gang, man søger efter Firefox eller Chrome fra en Windows 10 maskine.

En talsperson fra Microsoft forklarer til mediet, at Edge er designet eksklusivt til Windows 10 med funktioner som Cortana og web-noter - og at alt sammen er udviklet for at hjælpe brugerne.

"Når det er sagt, kan du i Windows 10 let vælge den standard-browser og -søgemaskine, som du ønsker," udtaler Microsoft videre til Venturebeat.

Læs også:

Windows 10 stormer frem - men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Derfor gav Edge-browser problemer hos danske netbanker: Pop-up-bøvl spændte ben for browseren

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere