Artikel top billede

USA vil have Microsoft til at udlevere europæiske data: Men Microsoft nægter

Microsoft og de amerikanske myndigheder gør klar til endnu et sammenstød i en amerikansk retssal. Skal Microsoft som amerikansk virksomhed udlevere data fra selskabets datacenter i Irland. Ja, siger USA. Nej, siger Microsoft, der frygter for sin forretning.

Microsoft og de amerikanske myndigheder tørner i disse dage sammen i amerikanske retssager.

Konflikten handler om de data, som Microsoft opbevarer og håndterer i selskabets store datacenter i Irland, der er centrum for selskabets europæiske cloud-forretning.

Datacenteret rummer således mails, billeder, dokumenter og data i milliardvis fra selskabets europæiske brugere: Fra Hotmail, Azure, Office 365 og meget andet.

Vil have Microsoft til at udlevere data

Nu vil de amerikanske myndigheder have Microsoft til at udlevere data fra det irske datacenter i forbindelse med efterforskningen af en sag.

Men det nægter Microsoft. Selskabet mener, at en udlevering af de pågældende data vil få brugerne til at miste troen på, at deres data er sikkert opbevaret i selskabets cloud-tjenester.

Det er vigtigt, da Microsoft har sat hele sin fremtid ind på cloud-forretningen som den helt store dynamo og trækaksel for selskabet i de kommende mange år.

Microsoft argumenterer med, at kunder uden for USA 'vil blive bekymrede,' hvis andre statsmagter kan få adgang til deres data via Microsoft.

Desuden mener Microsoft, at det vil kunne danne præcedens for andre magter end USA, hvis selskabet tvinges til at udlevere data til de amerikanske myndigheder.

Det vil nemlig kunne komme til at betyde, at andre lande ligeledes vil kunne få adgang til data i datacentre i USA, som drives af ikke-amerikanske virksomheder, mener Microsoft.

Masser af opbakning

Microsoft får masser af opbakning i sagen fra både andre teknologifirmaer som Apple og AT&T og andre samt fra bruger-organisationer, og Microsoft har appelleret til den amerikanske kongres om at ændre amerikansk lovgivning på området.

"Kongressen skal og bør tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår myndigheder skal kunne tvinge udbydere som Microsoft til levere kunde-mails, som er lagret i andre lande," har Microsoft blandt andet skrevet til konressen.

"Vi håber, at den amerikanske regeringen og kongressen vil samarbejde med andre regeringer om at reformere lovene fremfor blot at fortolke dem," lyder det fra selskabet.

Microsoft har tidligere tabt sagen i lavere rets-instanser i USA.

Blandt andet sagde en domstol i New York i april i fjor nej til at afvise en kendelse fra politiet, der ville indsamle data fra en bestem webbaseret mail-konto, som Microsoft hostede i Dublin.

Computerworld besøgte for et års tids siden Microsofts højsikrede datacenter i Dublin, hvor vi for første gang nogensinde som skrivende reportere oplevede at få forbud mod at medbringe kuglepen og blok.

Du kan læse historien her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Microsoft indledte fornylig en kampagne, der skal være med til at højne kundernes tillid til selskabet.

Det skete i erkendelsen af, at sikkerheds-bekymringerne er blandt de tungeste barrierer, når it-cheferne begynder at overveje at rykke dele af deres it-infrastruktur ud i skyen.

De er kort godt bekymrede over, om de kan stole på, at deres data er sikre og i skjul for fremmede øjne.

Og det er de, lover Microsoft, der igen og igen bedyrer, at man kan stole på, at Microsoft ikke 'misbruger dine data.'

Det kan du læse mere om her: Microsoft: I kan stole på os - vi overvåger ikke og snuser ikke rundt.

En undtagelse er selvfølgelig, hvis der er tale om kriminalitet, lyder det i selskabets fire såkaldte 'commitments':

Microsoft har derfor formuleret en række såkaldte 'commitments' om sikkerhed, som selskabet fremover vil arbejde efter:

- At opbevare alle data på en sikker måde.

- At sørge for at data altid er private og under brugerens kontrol.

- At håndtere data i henhold til loven.

- Ikke at crawle data med henblik på at optimere annoncering og lignende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis