Danionics-ejere kan miste 55 millioner

Den fynske batteriproducent Danionics' aftale om indgå i et kinesisk joint-venture er elendig, og Danionics aktionærer står til at miste op til 55 millioner kroner. Det vurderer Jyske Bank, som derfor ikke har lyst til at beskæftige sig med Danionics længere.

Aftalen mellem den fynske batteriproducent Danionics og Singapore-baserede GP Batteries om at oprette et joint venture i Kina kan ende med at give aktionærerne et tab på omkring 55 millioner kroner, vurderer Jyske Bank, der derfor stopper med at dække selskabet.

Jyske Banks analytiker Rune Møller mener ikke, at de to selskaber sammen vil formå at skabe et overskud, fordi det vil kræve en urealistisk mangedobling af omsætningen.

- Efter vores vurdering er 50 procents ejerskab af et selskab med produktion i Kina ikke interessant for danske investorer i dette tilfælde. Endvidere er den indgåede aftale med GP Batteries så dårlig, at Danionics efter vores vurdering bliver presset ud af joint venturet for tre kroner per aktie, vurderer Rune Møller.

Langt fra markedsværdi

I så fald betyder det, at Danionics vil blive tvunget til at sælge sin halvdel af det fælles joint-venture for omkring 30,5 millioner kroner kontant, hvilket er cirka 55 millioner kroner mindre end selskabets nuværende markedsværdi på godt 85 millioner kroner.

Danionics' egen kassebeholdning på 12 millioner kroner vil ifølge Jyske Bank samtidig blive spist op af udgifter til børsnotering, aflønning af direktion og bestyrelse og husleje de kommende tre år.

De nuværende aktionærer vil derfor stå tilbage med et samlet tab på omkring 55 millioner kroner som følge af joint venturet, mener Jyske Bank.

Undgik betalingsstandsning

Danionics afholdt sin generalforsamling i sidste uge, og her blev aftalen med GP Batteries enstemmigt vedtaget, efter at Danionics i 2003 omsatte for 76 millioner kroner og fik et underskud på 116 millioner kroner.

Første skridt i det nye samarbejde bliver at flytte produktionen til Kina, hvilket til at begynde med koster 26 medarbejdere i Odense jobbet. Samtidig skyder GP Batteries 61 millioner kroner i det nye fælles selskab.

For Danionics kunne alternativet til at oprette et joint venture have været en betalingsstandsning.

Den Singapore-baserede batteriproducent GP Batteries har flere end 9.500 ansatte i hele verden og producerer stort set alle former for batterier, men ikke de letvægts polymer-batterier, som Danionics fremstiller.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS

LARS LARSEN GROUP

Project Manager, Digital & It

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

ITSM-koordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere