Artikel top billede

Dell uden dansk direktør: Aner ikke hvor afløseren skal findes

Efter den pludselige exit for Dells danske topchef, skal it-giganten nu for tredje gang på fem år på jagt efter ny dansk direktør.

Den overraskende afsked med Adam Vieth på posten som Dells administrerende direktør i Danmark betyder, at den amerikanske it-producent nu for tredje gang på mindre end fem år skifter ud på posten som topchef for den danske forretning.

Den seneste direktør-exit skete noget usædvanligt midt i en måned - læs mere om det her.

Selv på direktør-niveau sker udskiftninger - ligesom for almindelige lønmodtagere - normalt ved et månedsskifte.

Det indikerer, at Dell af den ene eller de anden grund har haft travlt med at skille sig af med den erfarne direktør.

Læs også Dansk Dell-direktør færdig efter blot to år - har forladt virksomheden

Afviser fyring

Begge parter afviser dog, at der er tale om en regulær fyring.

Til gengæld fortæller Adam Vieth, at han allerede har et nyt job på hånden. Det kan være forklaringen på hastværket i forbindelse med Vieth exit, som angiveligt blev meldt ud internt i Dell Danmark for ti dage siden.

At tingene er gået stærkt og at Dell derfor nu står med en ledelseskabale, der skal gå op, illustreres også af, at Dell indtil videre har konstitueret salgsdirektør Lars Baun som foreløbig øverste chef for den danske organisation.

I mellemtiden er der "sat en proces i gang for at finde den rette person til posten fremover", som det hedder i en udtalelse fra Dell.

Store omvæltninger

Dell har som koncern været gennem voldsomme forandringer gennem de sidste fem år.

I USA er firmaet blevet afnoteret fra børsen. Det er sket for at skabe ro til at gennemføre den omstilling fra hardware salg til en meget bredere strategi med satsning på samlede løsninger, der omfatter software, services og ikke mindst cloud.

Omvæltningerne i Dell-koncernen har også smittet kraftigt af på hverdagen den lokale danske organisation, hvor Adam Vieth nåede at sidde på direktørposten i to år.

Før ham var det Nicolai Moresco, der fra 2011 stod som dansk direktør. Moresco havde dog først og fremmest ansvaret for Dells consumer- og SMB-forretning, mens ansvaret for store private og offentlige kunder lå hos den nordmanden Marc Jacobs.

De to kom til, efter Stig Jørgensen tilbage i 2011 trak sig i kølvandet på en uheldig tv-optræden i DR-programmet Kontant.

Dells omsætnign i Danmark faldt sidste år med knap fem procent til 363 millioner kroner. Selskabet har desuden de seneste to år reduceret bemandingen med mere end 60 ansatte.

Læs også:

Dansk Dell-direktør færdig efter blot to år - har forladt virksomheden

Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere