Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM åbner nyt stort udviklingscenter i Malmø og er klar til at masseansætte 300 nye medarbejdere.

Et nyt stort IBM-udviklingscenter med 300 medarbejdere er på vej til Malmø, blot en god halv times kørsel fra København.

Avisen Sydsvenskan skriver, at der skal ansættes 300 medarbejdere, og at det først og fremmest vil være nyuddannede it-folk.

Chefen for den nye IBM-afdeling, Johan Forssander, udtaler til Dagens Industri i Sverige.

"Vi har evalueret flere områder i Sverige, men valgte Malmø, da byen har en ekstrem mangfoldighed, både etnisk og aldersmæssigt med mange unge, og da det er i nærheden af både universiteter og højskoler."

Det skal de arbejde med

Sydsvenskan skriver desuden, at det nye udviklingscenter skal arbejde med cloud, analyse-løsninger, sociale meder og it-sikkerhed - hvilket da også er IBM-koncernens helt store satsningsområder i disse år.  

"Det er en stor mulighed for unge mennesker i Malmø at få et udviklende og stimulerende arbejde i en interessant organisation."

"Det større perspektiv er, at det viser, hvilke kvaliteter, der findes i Malmø, når det gælder arbejdskraften og kompetencerne," udtaler Daniel Kipowski fra Invest in Skåne, som har forhandlet med IBM om etableringen af det nye udviklingscenter.

Ifølge Sydsvenskan begynder rekrutteringen af de medarbejdere i løbet af efteråret.

Sydsverige i øvrigt har hårdt brug for det nye IBM-center, da regionen for nylig har mistet rigtig mange arbejdspladser på it- og teleområdet, da Sony Mobile besluttede, at op imod 1.000 medarbejdere i Lund skal fyres, ligesom Ericsson også er ramt af store nedskæringer.

Læs mere om det her.

IBM fyrer og hyrer

Selvom IBM nu står til at skulle ansætte 300 nye folk, har tendensen i koncernen i de seneste år først og fremmest handlet om nedskæringer.

Alene i 2014 blev IBM's globale medarbejderstab reduceret med 12 procent, hvilket konkret betyder, at IBM sidste år sagde farvel til 51.600 medarbejdere.

Læs om det her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

IBM Danmark har også skåret markant ned i antallet af medarbjedere i de senere år.

I februar mistede 90 danske IBM-medarbejdere jobbet, og alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

IBM Danmark havde i 2014-regnskabet 2.556 ansatte.

En stor koncern som IBM har dog både en konstant afgang og tilgang af medarbejdere.

Så sent som i sidste måned blev det meldt ud, at koncernen står og mangler 1.000 nye folk, primært softwaredesignere - læs mere om det her.

Læs også:

IBM klar til at masseansætte 1.000 nye medarbejdere

Tele-nedsmeltning i Sverige: Så mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer