Artikel top billede

Skat må ikke længere indhente borgeres teleoplysninger

Skatteminister Karsten Lauritzen siger nu, at Skat ikke vil få adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaber om borgeres brug af mobiltelefon.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ikke give skat adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaber om borgeres brug af mobiltelefon som led i det almindelige kontrolarbejde.

Det skriver ministeren på sin webside.

Det sker som en del af Retssikkerhedspakke I, og hans begrundelse for den beslutning er, at "borgernes ret til et privatliv er centralt for den enkelte borgers retssikkerhed."

Sat i bero

I løbet af sommeren 2013 var der debat i medierne om, hvorvidt Skat handlede inden for rammerne af e-databeskyttelsesdirektivet ved at anmode teleselskaberne om at udlevere følsomme oplysninger om deres kunders brug af mobiltelefon.

Læs mere om det her: Skat: Derfor må vi gerne tjekke dine teleoplysninger

Den usikkerhed førte til en henvendelse til EU, mens sagerne i Skat blev sat i bero.

Kommissionen mente umiddelbart, at det var i overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivet, at Skat kunne indhente teleoplysningerne.

Men nu siger skatteministeren altså, at Skats adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne ikke vil blive taget i brug igen som led i det almindelige kontrolarbejde.

"Indhentning af teleoplysninger skal ikke være en del af det almindelige kontrolarbejde."

"Den kontrol må ske på en mindre indgribende måde. Og hvis der er begrundet mistanke om skattesnyd, så må og skal Skat overlade sagen til politiet til en strafferetlig efterforskning."

"Her er de nødvendige retsgarantier indbygget for den enkelte borger," skriver skatteministeren i en pressemeddelelse.

Regeringens samlede udspil til en modernisering af skattekontrolloven vil indgå i Retssikkerhedspakke II, som kommer i løbet af foråret.

Læs mere på Skatteministeriets webside.

Læs også:

Skats trusler virker: Har før fået udleveret teledata

Kritik: Derfor kan Skat ikke kræve dine teledata udleveret




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere