Artikel top billede

Nedtur fortsætter: HP's omsætning falder for 16. kvartal i træk

HP's omsætning falder for 16. kvartal i træk. Også indtjeningen falder markant for det kriseramte selskab. Måske tegner der sig nu et vendepunkt i horisonten.

Det er efterhånden flere år siden, at verdens engang mægtigste it-virksomhed, HP, kunne registrere fremgang.

De seneste fire år har budt på det ene nedslående resultat efter det andet, og nedturen er ikke ovre endnu.

Det viser HP's netop offentliggjorte kvartals-regnskab, der er det 16. kvartalsregnskab i træk fra HP med tilbagegang i selskabets omsætning.

Omsætningen er faldet med otte procent, mens indtjeningen er faldet 13 procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år.

Omsætningen er faldet på stort set alle forretningsområder - pc'er, printere, services.

Dog er der fremgang inden for selskabets salg af erhvervsløsninger, hvilket HP's topchef, Meg Whitman, da også fremhævede, da hun præsenterede kvartalsregnskabet, som altså ellers ikke giver særligt meget grund til jubel.

HP er som flere af de andre af de store gamle it-giganter presset af den hastige omstilling, som for tiden er ved at endevende hele it-industrien.

Omstillingen er drevet af både cloud-computing samt af forbrugernes skiftende mønstre væk fra pc'er og over mod tablets og smartphones.

Og det er ikke slut endnu, mener topchef Meg Whitman.

Hun siger, at HP for alvor kan mærke, at markedet for pc'er skrumper, ligesom priserne er under hårdt pres.

"Det har taget til siden maj. Vi ser et meget vanskeligt forretningsmiljø forude i de kommende mange kvartaler," siger hun.

Det har fået en sværm af nye og stærkt agile leverandører til at få vind i sejlene, mens det har vist sig sværere, dyrere og langt mere langsommelig end først forventet, at få de engang dominerende giganter som især HP, CSC og IBM gjort klar til de nye tider.

Du kan læse mere om IBM's store omstilling her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

CSC har ligeledes varslet en opsplitning af selskabet, der som IBM har fyret tusindvis af ansatte - heraf mange i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

For HP gælder det, at selskabet 1. november gennemfører en fuld opsplitning af selskabet i to selvstændige og uafhængige virksomheder.

Det er hensigten, at denne omstilling netop skal gøre virksomhederne mere agile og nemmere og hurtigere at tilpasse de skiftende markedsvilkår.

Opsplitningen af HP bliver en af de største virksomheds-split i verdenshistorien, da begge de to nye HP-selskaber - HP Inc og HP Enterprise - umiddelbart efter opsplitningen vil stå med en omsætning på +50 milliarder dollar.

Du kan læse mere om den store opsplitning af HP her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere