Artikel top billede

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Er du en af de mange tusinder danskere, der stadig har et analogt fjernsyn stående, skal du snart til lommerne, hvis du vil beholde det gamle fjernsyn: Danmarks største udbyder af kabelfjernsyn, YouSee, slukker nemlig endegyldigt for det analoge tv-signal. Se hvorfor her.

Har du stadig et analogt fjernsyn - som for eksempel et ældre billedrørs-fjernsyn - stående et sted i huset, er det ved at være sidste udkald - i hvert fald hvis du er kunde hos YouSee, der er Danmarks største kabel-tv-udbyder med 1,2 millioner kabel-tv-seere.

YouSee valgte i 2009 at køre videre med analogt signal på selskabets kabel-net, da det luftbårne analoge signal blev slukket.

Selskabet vurderer, at mellem 40.000 og 80.000 danske husstande i dag fortsat anvender et billedrørs-fjernsyn som primært fjernsyn. Hertil kommer diverse ældre apparater i sommerhuse og lignende.

Ifølge selskabet skyldes beslutningen om at slukke for det analoge signal pr 9. februar til næste år et ønske om at få mere plads på kabelnettet.

Det skal bruges til at sikre eksempelvis højere hastigheder på bredbånd samt mere kapacitet, da behovet er stigende - blandt andet på grund af Netflix og andre kapacitets-krævende streaming-tjenester.

Ifølge selskabet fylder en enkelt analog tv-kanal i dag ligeså meget på kabelnettet som seks digitale tv-kanaler.

"Vi streamer i langt højere grad og går i tv-arkivet og bestemmer, hvad vi vil se hvornår. Alt det nye kræver plads, og den får vi, når vi slukker de analoge tv-kanaler," lyder det fra YouSee-direktør, René Brøchner.

Med lukningen af det analoge signal, venter der dermed en investering for de tv-seere, der alene har et analogt fjernsyn.

Enten skal de investere i et digitalt fjernsyn til nogle tusinder kroner eller også skal de investere i en særlig digital tv-boks til nogle hundreder kroner, som kan omforme det digitale signal til analogt signal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere