Som 19-årig blev Camilla Ley Valentin optaget som shippingelev på den eftertragtede shippinguddannelse hos A.P. Møller.
Uddannelsen supplerede hun senere med en MBA fra Edinburgh Business School. Hun arbejdede hos A.P Møller i syv år skiftevis i USA og Danmark, indtil slutningen af 1990'erne, hvor hun skiftede shipping ud med it.
"Det var på det tidspunkt, hvor man begyndte at flytte forskellige forretningsgange online. Det hele skulle være dotcom, og der fulgte de store virksomheder som A.P. Møller selvfølgelig med. De projekter blev jeg tilfældigvis blandet ind i og fik med det samme smag for det," fortæller Camilla Ley Valentin.
Skiftede kurs
Teknologiområdet var således aldrig noget, der havde ligget i kortene.
Men en kombination af, at hun synes det var sjovt og samtidig øjnede, at teknologi i høj grad ville få betydning for fremtiden, fik hende til at skifte shipping ud med it.
Kursskiftet førte hende tilbage til Danmark, hvor hun blev ansat i forskellige ledende stillinger hos blandt andet Nykredit og it-virksomhederne EDS og Ementer Danmark.
Her mødte hun Martin Pronk og Niels Henrik Sodemann, som hun senere skulle etablere Queue-it med.
Der skulle ske noget nyt
Efter at have arbejdet i corporate i omkring 10 år i forskellige ledende stillinger skulle der ske noget nyt.
Så Camilla Ley Valentin slog og Ementor-kollegaerne Niels Henrik Sodemann og Martin Pronk slog hovederne sammen.
De udviklede en idé, besluttede at sige deres corporate stillinger op og etablere Queue-it: En virtuel kø-løsning designet til at forhindre nedbrud på nettet.
"Men valget blev ikke truffet med et specifikt mål om at være iværksætter," pointerer Camilla Ley Valentin.
Det var derimod ideen om at opfinde noget nyt fra bunden og så udbrede opfindelsen, der tiltalte hende: En ny software, som verden ikke havde set før.
Fra velbetalt direktionsjob til ingen indkomst
Ifølge Camilla Ley Valentin var det ikke en let beslutning at springe fra det velbetalte direktionsjob til en startup.
Hun havde både hus og sommerhus, to børn og to biler og var samtidig familiens primære forsøger. Men nu havde hun sat sig et mål.
"Det var selvfølgelig ikke noget, jeg gjorde drastisk. Det var en kalkuleret beslutning. Vi var jo alle tre gamle konsulenter, så vi havde lagt planer for det hele. Men jeg tror heller ikke helt, jeg forstod dengang, hvor stor risikoen var, da jeg kastede mig ud i det," fortæller Camilla Ley Valentin og bryder ud i et hjerteligt grin.
Dog ser hun i dag en masse positive sider ved at have skiftet sit faste job ud med at være selvstændig - blandt andet den øgede fleksibilitet, der gør, at hun bedre kan koordinere arbejdet med sit privatliv.
Teknologi er ikke er drengeting
I 2012 fik hun tildelt prisen som årets kvindelige iværksætter af Ivækst.
Hun blev kåret dels for sin store succes med Queue-it og dels for sit engagement for at få flere unge og særligt kvinder ind i teknologi-branchen.
Det er nemlig en sag, der står hendes hjerte nært.
"Det er jo en enormt innovativ branche, som efter min mening styrer meget af det, der foregår lige nu, og hvordan vi lever. Derfor er det lidt problematisk, at det er 50 procent af befolkningen, mændene, der er overrepræsenterede i branchen. Alene af den årsag er det vigtigt, at der kommer flere piger ind i teknologi," siger hun.
Hun understreger at hun med piger faktisk mener piger, da det i hendes øjne er helt essentielt, at kvinder begynder at interessere sig for teknologi, fra de er helt små børn.
"Ellers kan vi ikke få brudt mønsteret med, at teknologi er en drengeting. Vi er nødt til at implementere det helt fra børnehave-stadiet, så man slet ikke når at tage stilling til, hvorvidt teknologi er en drenge- eller pigeting".
For Camilla Ley Valentin er manglen på teknologi inden for kvindedominerede brancher en anden væsentlig årsag til, at der er brug for flere piger i teknologibranchen-
Hun mener nemlig, at det i højere grad er de mandsdominerede fagområder, der fører inden for ny teknologi, hvor klassiske kvinde-erhverv -som syge- og ældrepleje - halter gevaldigt bagefter.
"Det er selvfølgelig bare en personlig lommefilosofi, men hvis man sammenligner, bliver der jo nærmest ikke opfundet noget nyt til de kvindedominerede arbejdsområder, som eksempelvis sygeplejen. Og det tror jeg skyldes, at der ikke er tradition for, at kvinder interesserer sig for teknologi," siger hun.
Inspiring Fifty: en særskilt pris for kvinder
I marts i år modtog Camilla Ley Valentin endnu en pris.
Hun blev kåret af Inspiring Fifty som en af de 50 mest inspirerende kvinder i den europæiske teknologibranche.
Det er en titel, der gives til kvinder, der brænder igennem som meningsdannere, ledere eller rollemodeller inden for feltet.
I forhold til det lidt ømtålelige emne, at der skal være en særskilt pris for kvinder, er hunhelt afklaret.
"Det er jo noget, der ofte skaber drama. For hvorfor er der ikke også særskilte priser for mænd, kan man spørge? Men jeg tror, at det er godt med det ekstra fokus på det kvindelige, for at få skabt nogle rollemodeller og sat fokus på, at det godt kan lade sig gøre at være kvinde og have succes inden for it-branchen. Man er jo også nødt til at tale om tingene, for at de kan ændre sig," siger hun.
"Hvis man holder det hele nede i en grå masse, så tror jeg ikke, at der sker noget."
At vende dårlige odds til egen fordel
Den samme tilgang har hun til det at være kvindelig iværksætter i en mandsdomineret branche.
For hende handler det om at vende det, at man stikker ud, til egen fordel.
"Hvis du er til en konference og er den eneste i en grøn kjole, mens de andre står i jakkesæt, så vil du jo være den, der bliver inviteret med til middagen om aftenen. Og det er jo her, at de store deals bliver indgået - det sker ikke til konferencen," siger hun.
"Så kan det jo godt være, at du blev inviteret med på grund af kjolen, men der er jo aldrig nogen, der vil købe noget af dig eller investere i dig, hvis ikke, det du har, er godt. Så den indvending må man abstrahere fra. Man må sige: Nu har jeg billetten, og så må jeg gå ind og gøre mit bedste. Jeg skal sgu nok overbevise dem om, at det er det her, de skal."
Kønsforskrækkede mænd er en uddøende race
I det hele taget er det en grundlæggende livsfilosofi for Camilla Ley Valentin, hvorfor hun heller aldrig har ladet sig mærke, hvis hun mødte modgang i sin karriere på grund af sit køn.
"I virkeligheden har jeg aldrig rigtig bidt mærke i sådan noget. Jeg fravælger ret hurtigt mennesker, hvor jeg kan se, at jeg ikke kommer nogen vegne. Men det sker da fra tid til anden, at jeg støder ind i sådan en type. De findes jo i alle brancher - den her stereotype, typisk lidt ældre gråhårede herre, der nærmest tiltaler dig med et "lille de" og altid ved bedre," griner hun.
"Men dem må man jo gå væk fra. Jeg kan ikke bruge mit liv på at omvende dem. Det er simpelthen ikke det værd."
Hun tager en tår til af sit vand og tilføjer:
"Desuden er de jo en uddøende race, så på et eller andet tidspunkt dør den sidste jo, og så behøver man ikke bekymre sig mere om det."
At turde tage de slag, der kommer
I forhold til sin succes er hun beskeden.
"Jeg tror, at det, at man vælger at kalde mig for en succesfuld iværksætter i høj grad, skyldes min synlighed i medierne. At jeg tør at lægge stemme til nogle meninger, tør tale med medierne og politikerne. Men det tror jeg hænger sammen med de priser, jeg har vundet. Der følger et ansvar med. De forpligter, synes jeg," siger hun.
"Og så har det selvfølgelig også noget at gøre med, at jeg er en fighter. Jeg giver ikke op. Hvis jeg møder modgang, så tager jeg slaget og kommer videre. Ikke noget med at lægge sig ned i længere tid. Så må man stramme rynkerne, finde det store smil frem og komme videre," siger hun og giver et eksempel på smilet.
"Havde det været mit mål at blive iværksætter, havde jeg gjort det for 15 år siden"
I dag er det fem år siden, at Camilla Ley Valentin og partnerne Niels Henrik Sodemann og Martin Pronk etablerede Queue-it. og de føler selv, at de er ved at have godt styr på det nu, fortæller hun.
De har fået et team på plads, så de ikke sidder med det hele selv, og så Camilla Ley Valentin kan fokusere på marketing-opgaver, uden også at bekymre sig om de lavpraktiske opgaver, som meget af tiden gik med i begyndelsen.
Lige nu brænder hun for arbejdet med Queue-it, men hun vil ikke udelukke, at hun på et tidspunkt vender tilbage til et fast job i en virksomhed.
"Jeg har som sagt aldrig set det som et mål i sig selv at blive iværksætter. Så havde jeg jo gjort det for 15 år siden. Men jeg synes stadig, det er super fedt, og jeg er rigtig glad for det. Så på den måde var det et godt valg," siger hun.
