Artikel top billede

Kilde: NBC

NSA anklager Kina: I har hacket vores virksomheder 600 gange

Et hemmeligt NSA-kort over succesrige kinesiske hackerangreb i USA er dukket op til overfladen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at supermagterne USA og Kina har et temmelig anstrengt cyber-forhold til hinanden.

Nu kommer det frem, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i fem år har bygget et kort over succesfulde kinesiske hackerangreb mod private firmaer og offentlige mål.

Omkring 600 virksomheder eller offentlige organisationer som det amerikanske forsvar har oplevet, at kinesiske hackere har været forbi og stjålet data.

Det skriver nyhedsmediet NBC, som har fået udleveret kortet fra en hemmelig kilde i NSA.

Forretningshemmeligheder og forsvarsdata

Kortet er opbygget med røde prikker, der symboliserer et succesrigt angreb, hvor der er blevet hugget oplysninger om eksempelvis kritisk infrastruktur i USA og forretningshemmeligheder inden for blandt andet forsvars- og medicinalindustrien.

Generelt er koncentration af de røde prikker størst på den amerikanske østkyst mellem Washington og Boston samt til dels på vestkysten, hvor Silicon Valley er et yndet angrebsmål.

Blandt de omkring 600 røde prikker er der flere prominente navne, som NSA-kilden fortæller om til NBC på denne måde:

"Kortet understreger Kinas interesse i Google og forsvarsproducenter som Lockheed Martin og i vores luftfartskontrol-systemer," forklarer kilden om kortet med de mange røde prikker fra 2014.

Bemærkelsesværdig timing

At kort-lækket kommer lige nu, falder mere eller mindre tilfældigt sammen med, at NSA arbejder på at få udvidet sine beføjelser til også at kunne gengælde hackerforsøg med angrebsværktøjer.

Disse cyberangrebsvåben skal kunne peges mod enhver, der via netværket skulle forsøge at luske sig ind i amerikanske virksomheder.

I forrige uge var NSA-chef og cyber command admiral Mike Rogers ude og pege på, at USA ikke bare kan vende det blinde øje til denne slags hackerangreb.

"Hvis vi ikke gør noget, så kan en utilsigtet konsekvens blive, at vi sender et signal til andre om, at denne slags opførsel er okay, og at andre stater, grupper og individer kan gøre den slags uden nogen form for svar fra vores side," sagde Mike Rogers ifølge Los Angeles Times.

Kina har længe bedyret sin uskyld, og det var først indtil for halvandet år siden, at det Kina officielt for alvor begyndte at interessere sig for cyber-forsvar og -angreb. 

Læs også:

Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen på USA's it-dominans

Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere