Mange er utålmodige og vil gerne have Windows 10 hurtigst muligt.
Derfor har vi også skrevet en artikel om, hvordan du kan hente en ISO-fil fra Microsoft og komme i gang hurtigere end via reservationssystemet.
Men som altid med en ISO, så skal man holde tungen lige i munden. Ja, faktisk kan det gå grueligt galt, hvis du ikke intallerer i den rigtige rækkefølge, for din Windows 7/8-kode kan ikke bruges til at aktivere Windows 10.
Det skal derimod skal gøres igennem installationssoftwaren i enten Windows 7 eller 8.
Så snart du har gennemført en opgradering fra Windows 7/8.1 til Windows 10 - enten via ISO'en eller via reservationssystemet - kan du enten bruge ISO-filen og lave et recovery media eller bruge Windows 10's Nulstil PC-funktion.
Start > Indstillinger > Opdatering og Sikkerhed > Genoprettelse > Nulstil denne PC.
Dertil skal du huske at opgradere til den samme version, som du aktiverede Windows 10 med. Aktiverede du fra en Windows 7 Home til Windows 10 Home, så kan du kun lave en ren installation til en Windows 10 Home.
Enterprise-versioner kan du ikke opgradere fra endnu. Dette kommer på et senere tidspunkt og styres af den it-ansvarlige.
Det nemmeste at gøre med en geninstallering/clean install af Windows ville være at udføre et clean install af din nuværende Windows 7/8.1, før du installerer Windows 10.
Har du allerede lavet et Clean Install?
Hvis du lavede et clean install med et USB, før du gennemførte en opgradering, så er der stor sandsynlighed for, at du har problemer med at få aktiveret dit styresystem, da din Windows 7/8-kode ikke er blevet opgraderet til Windows 10 endnu.
Det første, du kan forsøge, er at give din computer et par dage. Det kan være, at aktiveringen lykkes alligevel.
Derefter har du et par forskellige muligheder.
Du kan forsøge at ringe ind til Microsoft hotline efter hjælp. De kan forklare dig dine muligheder og kan måske hjælpe dig til at aktivere Windows 10 derfra.
Den sikre løsning er dog at geninstallere dit forhenværende system - Windows 7 eller Windows 8.1 - og derefter installere Windows 10 på den "rigtige" måde:
Først opgradere til Windows 10 fra Windows 7/8.1-installeren, derefter lave et clean install.
Dette behøves nok næppe, da du allerede har lavet et clean install i Windows 7/8.
Og når du så har fået installeret Windows 10, så tjek disse 10 punkter, som du nok kan løbe igennem lige efter installation.
Læs også:
Kan du ikke hente apps i Windows 10's butik? Så prøv dette lille trick