Artikel top billede

Vigtig aftale på plads: Fjerner afgifter på masser af it-produkter

Der kan være udsigt til billigere it-produkter, efter at en international aftale om at fjerne import-afgifter er faldet på plads.

Afgifter på mere end 200 it-produkter står til at falde bort, efter at 54 medlemmer af World Trade Organization, WTO, netop har indgået en ny aftale om at eliminere afgifterne.

Det skriver World Trade Organization i en pressemeddelelse, hvor det forklares, at medlemmerne repræsenterer store eksportører af informationsteknologi rundt omkring i verden.

WTO's generaldirektør, Roberto Azevêdo, kalder aftalen en milepæl og siger desuden:

"Den årlige handel med disse 201 produkter har en værdi på over 1,2 trillioner dollars (omkring otte billioner kroner, red.) og står for syv procent af den totale globale handel i dag."

"At eliminere afgifterne på handel i denne størrelsesorden vil få en kæmpe betydning. Det vil mulliggøre lavere priser - inklusiv i mange andre brancher, der anvender it-produkter - det vil skabe jobs, og det vil hjælpe med at booste BNP-væksten rundt omkring i verden."

WTO skriver, at alle 161 WTO-medlemmer vil få gavn af aftalen, da de også får adgang til afgifts-fri handel på de markeder, hvor importafgifterne nu frafalder.

Vigtige lande mangler at skrive under

Det fremgår, at blandt andet chips, GPS-systemer, telekommunikations-satellitter og touchskærme vil blive berørt af den nye WTO-aftale.

"Aftalen indeholder også en hensigtserklæring om at arbejde for at tackle andre barrierer i it-sektoren og om løbende at gennemgå listen med produkter for at se, om en yderligere udvidelse kan være nødvendig for at reflektere den fremtidige teknologi-udvikling," oplyser WTO videre.

Nyhedsbureauet Reuters kan dog samtidig oplyse, at fem af de 54 lande, der har været med til at udarbejde aftalen, ikke har skrevet under endnu.

Det drejer sig om Taiwan, Tyrkiet, Thailand, Colombia og Mauritus.

Reuters skriver dog også, at de lande formentlig også skriver under på aftalen i den nærmeste fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere