Artikel top billede

Endelig godt nyt: Spam-bunkerne skrumper ind i din indbakke

Nu er under halvdelen af mail-strømmen spam. Det er første gang i 10 år.

Måske har du selv lagt mærke til, at der i øjeblikket er færre knaldtilbud på Viagra og kopi-løbesko.

Ellers har sikkerhedsfirmaet Symantec i hvert fald, som i en ny rapport blandt andet har opgjort spam-mængderne, der er begyndt at blive mindre.

For første gang i 10 år er det under halvdelen af mail-mængderne, der således er spam.

Kurven knækkede i 2010

Mængderne af spam-post i din indbakke er gået jævnt ned siden 2010.

Den vigtigste årsag til de formindskede spam-bunker er, at leverandørerne af mail-tjenester og internetleverandørerne er blevet både bedre og hurtigere til at tage fat om problemerne, når de opstår.

Bedre filtre og hurtigere blokeringer af ondsindede konti betyder, at der dumper stadig mindre spam ned i din postkasse.

En anden del af forklaringen skal finde i, at virksomheder som Microsoft i samarbejde med myndighederne går benhårdt efter de store botnet for at lukke dem ned.

Det er lykkedes flere gange, og selv om de dukker op igen, så er det under vanskeligere arbejdsbetingelser, der nu udsendes spam fra botnet.

Det er således blevet mindre lukrativt at oprette, kontrollere og udnytte botnets til spam end for bare seks-syv år siden.

Spam kommer næppe til at forsvinde helt, men de store bunkeforsendelser er på vej ud til fordel for de mere målrettede phishing-angreb, der går efter helt specifikke personer i en virksomhed.

Antallet af mail falder markant

Antallet af mails er i det hele taget på vej ned.

I juni 2015 blev der ifølge Symantec sendt 704 milliarder mails.

49,7 procent var spam.

I den periode, hvor både mail- og spam-mængderne var størst, så billedet noget anderledes ud, viser tidligere opgørelser fra Symantec.

I juni 2009 blev der eksempelvis i alt sendt 6,3 billioner e-mail.

Af dem blev 5,7 billioner vurderet til at være uønsket junk-mail.

Du kan finde den nyeste rapport fra sikkerhedsfirmaet her (PDF).

Læs også:
Googles nye superkode skal luge ud i din spam-post i Gmail

Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere