Artikel top billede

Vi får nu tilført dygtige kompetencer inden for den finansielle sektor, hvor vi har ambitioner om at vokse, lyder det fra KMD's administrerende direktør, Eva Berneke.

KMD hiver den store tegnebog frem og køber softwarehus

KMD køber norsk it-firma, der udvikler software til den finansielle sektor. Formålet er klart.

KMD har netop overtaget den norske it-koncern Banqsoft, der udvikler software til den finansielle sektor.

Med købet overtager KMD Banqsofts portefølje af produkter, kunder og partnere. Ligeledes får de 141 medarbejdere i den norske virksomhed en ny dansk arbejdsgiver.

KMD betragter selv opkøbet som en milepæl for firmaet.

"Vi har gennem en længere periode både organisk og via opkøb styrket vores danske forretning. Nu tager vi det første større internationale skridt. Banqsoft er en virksomhed i vækst og giver os en god Skandinavisk tilstedeværelse. Samtidig får vi tilført dygtige kompetencer inden for den finansielle sektor, hvor vi har ambitioner om at vokse," skriver KMD's administrerende direktør, Eva Berneke, i en pressemeddelelse.

Læs også: Her er KMD's opkøb: Flere opslugt af it-kæmpen

Retning mod bank-it

KMD-direktøren peger desuden på, at hendes virksomhed besidder den viden og erfaring med store it-løsninger, der sammen med den norske software, gør det muligt at rette skytset mod finansdrengene.

Eller som hun siger:

"Købet er med til at understrege vores ambitioner og tro på, at KMD's potentiale med fordel kan udnyttes på nye markeder."

KMD har ikke haft lyst til at fortælle, hvor stor checken er, men Børsen erfarer, at der er tal om et trecifret millionbeløb.

Banqsoft har hovedsæde i Norge, men har endvidere kontorer i Sverige, Finland og Polen samt et agentur i Danmark.

Den primære levevej består i, at levere software til investeringsstyring til nyetablerede, små og mellemstore banker.

Firmaets største ejerandel har tidligere ligget hos den nordiske kapitalfond Verdane Capital IV.

Læs også:
Her er KMD's opkøb: Flere opslugt af it-kæmpen

Nyt opkøb: Nu vil EG have fingre i KMD's kernekunder

KMD's kontroversielle opkøb: Så KMD-kritisk har Medialogic været




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer