Artikel top billede

På vej ind i Windows App store: Så meget skal du betale

Microsoft vil meget gerne have, at du sælger dine apps igennem den nye Windows Store. Men der er er bare en lille detalje, som du skal være bevidst om, og den kan ændre hele din forretningsmodel. Se, hvad du skal gøre.

En af kriterierne for en potentiel succes for Windows 10 er, at den indbyggede app-butik, Windows Store, bliver en succes. Det er blandt andet her, at Microsoft skal tjene nogle af sine pengene ind, når nu at Windows 10 er blevet gratis.

Derfor vil Microsoft også meget gerne have, at udviklerne laver programmer til UWP-platformen (Universal Windows App), som virker på tværs af Windows 10 - både på desktop, laptop, tablet, smartphone, HoloLens og Xbox One.

Ja faktisk er Microsoft så vild efter, at få apps i butikken, at de ved Build-messen tilbage i maj åbnede op for, at selv win32/.net-programmer kan blive solgt igennem Windows Store - dog selvfølgelig kun til desktop/bærbare computere og ikke smartphones.

Adobe har allerede lanceret nogle af sine programmer i klassisk win32-form i Windows Store, men gør du det samme, så skal du huske på én vigtig ting for App-butikker, som du nok ikke er vant til, når du ellers har solgt win32/.Net-programmer:

Microsoft tager 30 procent af kagen

Fuldstændig som på Android og iOS, så tager Microsoft en procentdel af salget af applikationer og programmer igennem sin kanal - Windows Store.

At Microsoft tager 30 procent af fortjenesten er der ikke noget nyt i. Det har været fremgangsmåden ved Windows Store - og App Store hos Apple og Play Store hos Google - siden sin spæde start.

Men mobil-apps har heller ikke andre muligheder for distribution. Er appen ikke i app-butikken, så er det umuligt at få den ud til brugerne (det kan lade sig gøre på Android, men du rammer ikke mainstream-brugeren). Derfor kan Microsoft, Apple og Google bedre kræve de procenter, som de gør.

Og det er en profitabel forretning at have en kanal for apps. I hvert fald for Apple. I 2014 omsatte Apple for over 10 milliarder dollars på apps svarende til 68 milliarder kroner alene i App Store. En type penge som Microsoft også vi have fat i.

Men hvor det er normalt at gøre med apps, så er legacy-programmer til Windows, win32/.net, anderledes.

Fordele og ulemper

Distributionen af klassiske "programmer" har været via egne hjemmesider, medfølgende hardware eller distributionssites som download.com.

Du har langt hen ad vejen selv stået for marketing og deling, men til gengæld har du også høstet hele kagen. Og for mange vil det nok stadig være at foretrække.

Microsoft har netop gjort det muligt at omdanne web-apps til UWP-apps. Det kan du læse mere om her: Nu kan du omdanne din web-app til en Windows 10-app

Med Windows Store vil du få en distributionskanal direkte ud til over en kvart milliard computere - hvis bare 25 procent af Windows 7 og 8,1-brugere benytter sig af den gratis opgradering.

Det er et massivt og stort tal, så potentielt kan det måske svare sig, at blive en del af Windows Store.

Men har du et meget specifikt niche-produkt, så er du måske bedre tjent med at holde programmet væk fra Windows Store.

Microsoft flotter sig dog lidt mere end de andre app-butikker, og tager "kun" 20 procent af salget, så snart at din app/program har solgt over cirka 170.000 kroner.

Ligeledes tager Microsoft ikke penge for abonnementer oprettet via app som Apple ellers gør. Det vil sige, at hvis din app/dit program er gratis eller bygger på abonnementsordning, så kan det sagtens være, at det giver mening at have det i Windows Store. Det vigtigste er, at du overvejer fordele og ulemper.

Vi kan se en modstand mod procenterne. Abonnementer startet på en iPhone eller iPad betyder, at Apple tager 30 procent af abonnementsprisen.

Det er grunden til, at prisen er højere for et Spotify-abonnement, hvis du laver det igennem appen fremfor at gøre det på Spotifys hjemmeside.

Det er Spotify også begyndt at reklamere med: At du skal lave abonnementet med dem via deres hjemmeside - altså fratage procenter fra Apple.

Har du tænkt dig at benytte dig af den nye Windows Store? I så fald så del gerne dine overvejelser med os andre.

Læs også: 

Microsoft rydder op i de mange junk-apps i [b]Windows Store - men er det for sent?

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere