Artikel top billede

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Næsten en fjerdedel af danskernes forbrug foregår nu på nettet, viser de seneste tal fra onlinebutikkernes brancheforening.

Danskernes indkøb på nettet er nærmest eksploderet over det seneste halve år.

Fra januar til juni klikkede og tastede vi os igennem netindkøb, som tilsammen løb op i 43,7 milliarder kroner. Det er - måske ikke så overraskende - ny rekord. Det imponerende ved tallet er derimod stigningstakten, som er på 21 procent i forhold til samme periode året før.

Tallene stammer fra den seneste opgørelse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), som også fortæller, at der i første halvår blev gennemført tæt ved 70 millioner handler. Fortsætter udviklingen som forventet, regner FDIH med, at en solid julehandel kan banke antallet af netindkøb op over 164 millioner med en samlet omsætning på 90 milliarder kroner.

"Vi har brugt over 7,5 milliarder kroner mere på e-handel i dette halvår end samme halvår sidste år, og det er den største omsætningsstigning, vi nogensinde har set inden for et halvår," lyder det fra Anette Falberg, direktør i FDIH.

Hun peger samtidig på, at e-handel nu er tæt på at udgøre en fjerdedel af danskernes løbende forbrug.

Ifølge tal fra EU-Kommissionen er Danmark placeret som Europas næstmest e-handels-begejstrerede folkefærd - kun overgået af Storbritannien. Tredjepladsen går til Norge med Sverige og Luxembourg på de næste pladser.

Læs også:

E-handel: It-løsninger giver comeback til den klassiske butik

Sløvt website? Tre sekunder koster næsten halvdelen af kunderne

Rekordoverskud for sjællandsk online-veteran




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere