Artikel top billede

Dyre dollar tvinger Microsoft til at hæve prisen på Azure

Mens priskrigen på cloud-tjenester raser, går Microsoft nu den modsatte vej og hæver priserne for en række Azure-produkter med 13 procent. Den stærke amerikanske dollar er en af forklaringerne på de stigende priser.

Microsoft-kunder må indstille sig på stigende priser på en række af softwaregigantens cloud-baserede tjenester på Azure-platformen.

Dermed går Microsoft mod strømmen på det globale cloud-marked, hvor konkurrencen med Amazon og Google i en længere periode kun har sendt priserne i en retning - nedad.

Prisstigningerne hos Microsoft træder ifølge flere internationale medier i kraft per 1. august.

Prisstigningen skyldes først og fremmest den stigende dollarkurs over for euroen, som blandt andet er svækket på grund af uroen omkring den truende græske statsbankerot.

Da den danske krone er knyttet til euroen, slår det også igennem herhjemme med stigninger i Azure-priserne på 13 procent.

Tidligere på året fik den stærke dollar også konsekvenser på pc-markedet, hvor priserne fik et mærkbart nøk opad.

Stigningerne rammer i første omgang kunder, som betaler direkte til Microsoft eller som har løbende fakturering.

Kunder med længerevarende aftaler som Enterprise Agreement (EA), Enterprise Subscription Agreements (EAS) eller Service and Cloud Enrollment (SCE) går ram forbi i første omgang, fordi deres aftaler giver beskyttelse mod prisstigninger.

Microsoft: "Vi justerer priserne"
Hos Microsoft Danmark vil man ikke sætte tal på de varslede prisstigninger.

"Som følge af hastige udvikling på markedet for cloud-services, samt udviklingen i lokale markedsforhold, kan vi bekræfte, at vi pr. 1. august 2015 justerer priserne på de fleste af vores cloud-produkter til større virksomheder i EU. Prisændringerne vil ikke få betydning for eksisterende volumen licens-aftaler, men vil gælde for de fleste kommercielle cloud-produkter til større virksomheder, der indgår nye aftaler eller fornyer eksisterende aftaler," hedder det i en udtalelse fra Microsoft Danmark.

Hos cloud-virksomheden og Microsoft-partneren Adactit bekræfter direktør Jesper Grønbæk, at prisstigninger er på vej.

"For nogle produkter stiger Azure-priser stiger med 13 procent," siger Jesper Grønbæk.

Han forventer dog ikke, at de højere priser vil påvirke hans virksomhed negativt.

"Jeg har ikke noget problem med det. I de fleste scenarier er prisen for Azure-ydelser en meget lille del af det, vi sælger til vores kunder," siger han.

De seneste år har været kendetegnet af stenhård priskonkurrence mellem de store multinationale cloud-udbydere som Microsoft, Amazon og Google, som alle har investeret store summer i nye datacentre, hvor man tilbyder cloud-baseret hosting, drift, storage, netværk og software til kunderne.

Læs også:

Azure skal være platform for internet of things

Azure-kunder igen ramt af problemer: Hvorfor hakker vores websider?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere