Artikel top billede

Svindeldømte it-folk anker lange fængselsstraffe

De tre mænd, som i går ved Retten på Frederiksberg blev idømt lange fængselsstraffe for grov momsvindel i it-butikke Multimedia World, anker deres domme til Landsretten. Forsvarer siger, at hele sagen skyldes en it-fejl i firmaets bogføringssystem.

Straffesagen om momssvindel i it-butikkerne Multimedia World og Getmore skal endnu en tur gennem retsmaskineriet, før der kan sættes endeligt punktum for sagen.

De tre dømte i sagen har nemlig allerede valgt at anke den dom, som i går blev afsagt ved Retten på Frederiksberg.

Her blev de tre tiltalte idømt mellem tre et halvt og fire års fængsel.

Det kan du læse mere om her: Danske it-folk idømt lange fængselsstraffe for momssvindel i million-klassen

Ifølge dommen har de tre tiltalte - Sagib Hussain, Asif Mahmood og Kaiser Raja - i perioden fra 2007 til 2009 snydt statskassen for momsbetalinger på tilsammen 47 millioner kroner.

De penge skal nu efterbetales til Skat. Oveni skal de tre dømte betale bøder, der i størrelse svarer til det beløb, der er unddraget det offentlige.

Det bliver nu Statsadvokaten for København, der skal føre sagen ved Østre Landsret, hvor der skal fældes endelig dom i sagen. Ankesagen kommer dog først for en dommer, når der er fundet plads i kalenderen hos både forsvarere og anklager.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra de tre dømte.

Bunder i en it-fejl

Men advokat Peter Blinkenberg, der er forsvarer for Kaiser Raja, siger til Computerworld, at de tre dømte og deres forsvarere har fremlagt har et helt andet billede af sagen end det, som byretten har lagt til grund for sin dom.

Ifølge advokaten bunder hele sagen i en fejl i det it-baserede økonomisystem, som de dømte har brugt til bogføring.

"Det er nogle filer, som har været inde og ændre et program i bogføringen. Det har vores klienter ikke været opmærksom på. Vi vil slå på, at de simpelthen ikke har været klar over denne her fejl, ligesom revisoren og Skat ikke har været opmærksom på det," siger Peter Blinkenberg.

Læs også:

Danske it-folk idømt lange fængselsstraffe for momssvindel i million-klassen

Getmore-bagmænd risikerer otte år bag tremmer

Getmore-sagen: Forsvarer raser over politiets smøleri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere