Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.
Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.
"Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år," siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.
Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.
Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.
Snart en hot diskussion
Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.
"Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig," siger han.
Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.
Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.
Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.
"Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid," vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.
Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.
Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.
EU kommer på banen
Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.
Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.
"I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker," forklarer Søren Madsen.
Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på 'grønne bølger'.
Nabolandene rykker
Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.
Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.
I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.
"Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land," siger han.
Stadig lidt science fiction
For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.
"Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension."
Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.
Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.
Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.
Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).
Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld