Artikel top billede

Microsoft fyrer topchefer - flere prominente top-direktører færdige i selskabet

Microsoft fyrer en række af selskabets øverste chefer. Stephen Elop og Kirill Tatarinov færdige i selskabet.

Den tidligere topchef for finske Nokia og topchef for Microsofts business-division, Stephen Elop, er færdig i Microsoft.

Det samme gælder topchefen for Microsofts vigtige business-divsion, Kirill Tatarinov, udviklingschef Eric Rudder, chefen for Phone Business-divisionen Jo Harlow samt chefstrateg Mark Penn.

Fyringerne finder sted som led i en større omorganisering, der kommer i kølvandet på topchef Satya Nadellas nye planer med virksomheden, der er i færd med at blive rebootet med helt nyt fokus og helt nye produkter.

Du kan læse mere om 'Cloud first, mobile first' her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid.

Det mest prominente offer i omorganiseringen er nok Stephen Elop, der altid har været en af Satya Nadellas forgænger, Steve Ballmers, yndlinge og flere gange blev nævnt som Steve Ballmers mulige afløser.

Stephen Elop har således under Steve Ballmer været ansvarlig for hele selskabets ekstremt vigtige business-division indtil han overtog posten som topchef for Nokia.

Dengang var der mange spekulationer om, at han trods stillingen som CEO i Nokia fortsat var Microsofts mand.

Den teori blev underbygget, da Microsoft i slutningen af 2013 købte Nokia for knap 41 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Med i købet fulgte Stephen Elop, der blev udnævnt til executive vice president for Devices & Services i Microsoft.

Hans klare opgave var at opbygge Microsofts smartphone-satsning til en relevant spiller på smartphone-markedet, hvor målet var at udfordre Android og iOS.

Den opgave er ikke lykkedes: Microsofts andel af smartphone-markedet er fortsat lille, og Stephen Elop er endda blevet udnævnt til at være en af verdens værste direktører: Ny bog ude: Stephen Elop er en af verdens værste direktører

Under Stephen Elop har selskabet endda tabt markedsandele, og Microsoft har fornylig meddelt, at selskabet planlægger at nedskalere medarbejderstaben i selskabets smartphone-division.

Omorganiseringen koster også russeren Kirill Tatarinov jobbet som øverste chef for Microsoft Business Solutions-division, der blandt andet tæller hele Dynamics-området, som har et af udviklings-centrene i Vedbæk nord for København.

Angiveligt skyldes det, at Business Solutions under hans ledelse efter Satya Nadellas mening har fungeret for meget som en separat enhed i selskabet, som oven i købet har haft sit eget hovedkvarter uden for Microsofts campus i Redmond uden for Seattle.

Scott Guthrie, chef for Cloud and Enterprise, får nu ansvaret for Microsoft Business Solutions og bliver dermed øverste chef for danske Dynamics.

Topchef Satya Nadella skriver i et brev til selskabets ansatte, at fyringerne og omorganiseringen er på linie med hans mål om at gøre Microsoft til en mere agil virksomhed.

Satya Nadella har fornylig stået i spidsen for Microsofts største fyringsrunde nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand

Satya Nadella har en gang tidligere kørt grønthøsteren gennem Microsofts øverste ledelseslag. Det skete for godt et år siden, hvor blandt andre Skype-chef Tony Bates samt marketingchef Tami Reller røg ud.

Det kan du læse mere om her: Ny Microsoft-boss rydder op: Kendte topchefer sættes på porten

Microsofts hardware-division, som Stephen Elop har stået i spidsen for, vil med omorganiseringen blive indlemmet i en helt ny division, som executive vice president Terry Myerson bliver sat i spidsen.

Dermed øger Terry Myerson sin indflydelse i Microsoft, hvor han nu står i spidsen for Windows, smartphones, Xbox og Surface.

Læs også:

Her er planen med Microsoft & Salesforce - derfor går de sammen

Microsoft-boss: Sådan rykker vi CRM og ERP i skyen

Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Tak for hjælpen - Elop scorer 140 millioner i fratrædelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere