Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Bestikkelsessagen: Derfor trækker anke af fængsling ud

De seks fængslede i bestikkelsessagen fra Region Sjælland må blive i bag tremmer.

Først på onsdag i næste uge tager Østre Landsret stilling til, om de seks fængslede i den spektakulære bestikkelsessag fra Region Sjælland kommer tilbage til friheden.

De seks fængslede kommer dermed minimum til at sidde bag tremmer i 14 dage.

De seks fængslede blev i sidste uge fremstillet i grundlovsforhør og fængslet frem til 2. juli efter et næsten 16 timer langt maratonretsmøde ved retten i Nykøbing.

Fængslingen blev blandt andet begrundet med, at der var risiko for, at de sigtede ville kunne afstemme deres forklaringer og lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning.

Alle seks fængslede nægter sig skyldige, og deres forsvarere kærede straks fængslingen til Østre Landsret med krav om løsladelse.

Normalt behandles kæresager skriftligt. Men efter krav fra forsvarsadvokaterne for de seks sigtede har Østre Landsret bestemt, at sagen skal behandles ved såkaldt mundtlig forhandling.

Det giver forsvarerne bedre mulighed for at skabe tvivl om anklagemyndighedens materiale om sagen.

Mere lavpraktisk er konsekvensen, at alle seks forsvarere skal være til stede, når landsretten behandler sagen.

Derfor har landsretten ikke kunnet finde plads i kalenderen før tirsdag og onsdag i næste uge. Det fremgår Østre Landsrets hjemmeside.

Grundlovsforhøret i sidste uge blev holdt for lukkede døre, plus at der blev nedlagt forbud mod at offentliggøre de sigtedes navne.

Computerworld har forgæves søgt at få en kommentar fra Bagmandspolitiet, som siden sidste uges grundlovsforhør er blevet sat i spidsen for efterforskningen af sagen.

Læs også:

Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Du finder Computerworlds artikler om bestikkelsessagen i Region Sjælland ved at klikke her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere